Fra urolig til utrolig. Når krudt i røven bliver til kloge hænder.

Der var engang en dreng. Han gik i 3.klasse. Han var en stor dreng med krudt i røven. Vi kender alle typen. Typen der let kommer til at kede sig. Kommer til at snakke i timerne. Forstyrrende for andre elever.

Jeg underviste drengen i natur og teknologi. Et fag der kan være utrolig interessant. Eller utrolig kedeligt, -det sidste for en dreng med krudt i røven. Og det på trods af mange timers velforberedt og anderledes undervisning.

En dag skete der noget. Undervisningen foregik i håndværk og design lokalet. Vi skulle bruge sav og hammer. I træ. Drengen med krudt i røven ændrede sig. Han blev aktiv og deltagende. Omhyggelig og hurtig. Og pludselig var han en elev, der hjalp andre elever.

#Fil 1

Eksemplet her er ikke enestående. Mange gange oplever jeg elever blomstre, når de får værktøj i hånden. Når de kommer væk fra borde og bøger. Det er ikke en revolutionerende observation. Mange ser det. Mange gør noget ved det.

Men der er endnu flere, der ikke gør noget ved det. Jeg modtog en besked om, at vi, der underviste drengen med krudt i røven, skulle være ekstra opmærksomme på ham. Fordi han var bogligt svag. Fordi han snakkede i timerne og ikke var opmærksom. Der var også en handleplan for, hvad der skulle gøres, hvis ovennævnte skete. Jeg skrev et svar, der beskrev mine observationer af drengen. Og skrev, at han var mere end velkommen i mine andre timer i håndværk og design lokalet.

I den danske folkeskole er der ikke ret meget plads til elever, der skal lære det på en lidt anden måde. Pladsen er så snæver, at vi risikerer at miste rigtig mange. Rigtig tidligt. Miste dem til ikke at gide at lære noget. For hvad nytter det, hvis man ikke kan finde ud af det, og får skældud?

Der er ikke plads eller tid til, at dansklæreren går ned i håndværk og design og planlægger et danskforløb. Derfor bliver det ikke prioriteret.

Selvom det vil gøre en verden til forskel, for elever som drengen med krudt i røven.