Fra læselyst til læsetvang

Der tales om antallet af sider en elev skal have nået at læse i løbet af sin skolegang, og der tales om lix-tal der skal opnåes, og ordforråd der skal tilegnes. Det der er målbart, er det der tales om, og det der fokuseres på.

Problemet er, at læsning ikke er specielt matematisk, det er ikke et fænomen, som egner sig specielt godt til at blive målt, for læsning er ikke lix-tal, læsehastighed eller antal kendte og forståede ord. Læsning er oplevelse og fordybelse, det er selvforglemmelse og samhørighed.

Når man tager en bog ned fra hylden, så er det ikke for at træne, så man bliver en god læser, eller for at sikre at man opnår et solidt ordforråd. Man læser for at fordybe sig i et emne, tænke og indsamle viden, forholde sig og irritere sig. Man læser for at fortabe sig i andre verdener, andres følelser og tanker og handlinger. Når børn i mindre grad læser, og har mindre lyst til at læse (som vi ser i PIRLS), så handler det ikke om, at forældrene ikke gør en god nok indsat i forhold til de 20 minutters daglig læsning, eller med at følge op på skoleintras læsekontrakter. Det handler om manglende LYST. Og læselyst fremmes ikke af læsetvang.

Engang var det læselyst dansklæreren og forældrene fokuserede på. Det man ønskede at videregive var sine egne gode oplevelser med læsning. Det var virkelighedsflugten og selvstændigheden der var ‘lokkemidlerne’, ikke kontrakter, konkurrencer, piske eller gulerødder. Den indre motivation er den stærkeste drivkraft, og det er den vi skal tænde hos vores børn og vores elever.

Jeg håber resultatet fra PIRLS kan føre til, at vi får kigget på de metoder vi benytter i den tidlige læseundervisning, som er uhensigtsmæssige i forhold til læselysten. Der er brug for en justering og et opgør med talhysteriet.