Fortrinsret til ingenting

Som nyligt dimmiteret lærer og som autist, må jeg sige, at jeg ikke helt føler, at det giver så frygtelig meget pote, at vippe det felt af, der hedder, "Fortrinsret for handicappede". Jo jeg har da været til et par samtaler, og jo de har været søde og rare, men jeg efterfølgende bliver kontaktet (Selvfølgelig med et afslag), så er beskeden ofte, "Vi har valgt en anden, der var bedre egnet til opgaven..." Excusez-moi, men hvor i alverden ved I det fra, efter at have læst en ansøgning af en sides penge, og efter en samtale a cirka 25 minutters varighed? Noget er helt galt. Hvis en handicappet ikke er egnet til at være lærer i folkeskolen, hvorfor så optage handicappede på lærerseminaret? Kunne man ikke bare hænge et stort skilt op hvorpå der står "Autister nej tak!" eller hvad det nu lige er for et handicap, der er tale om.

Jeg har været til en samtale, hvor der blev spurgt ind til, hvordan jeg er rent socialt blandt andet i forhold til kollegaer... Tja, hvordan er autister i sociale sammenhænge? Troede det var den slags, man havde godt styr på i den inkluderende folkeskole. Det lader ikke til, at inklusionsdagsordenen har nået lærerværelserne, og det skal vi naturligvis have gjort noget ved - Ikke bare i folkeskolen, men generelt på det danske arbejdsmarked.

Artikel 27 om Arbejde og beskæftigelse i FN´s handicapkonvention siger blandt andet, "Deltagerstaterne (Altså den til enhver tid siddende regering, sammen med resten af folketinget) skal sikre at diskrimination, på grund af handicap i alle forhold vedrørende alle former for beskæftigelse, forbydes. Deltagerstaterne skal også fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet samt bistand til at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse. Der står endvidere at politikerne skal gøre deres til, at handicappede kan opnå ansættelse både i den offentlige og i den private sektor. Dette kan omfatte ordninger med positiv særbehandling, incitamentsordninger og andre foranstaltninger - Lille reminder til Troels Lund Poulsen. Det er ikke de handicappede, der skal have incitamenter, det er arbeddsgiverne. Der står også "Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ikke holdes i slaveri eller trældom og på lige fod med andre er beskyttet mod tvangs- eller pligtarbejde" - Det er også Nyttejob og anden ufrivillig aktivering.

Sidst men ikke mindst, så står der, under artikel 27, at "Personer med handicap skal kunne udøve deres arbejdstager- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre", og her må jeg sige, at jeg føler mig en smule overset af Lærernes A-kasse. Det er ikke mange handicaprettede tilbud de har, og når jeg engang imellem har gjort opmærksom på, at jeg er autist, så virker de helt apatiske. De har sågar villet sætte min dagpengeperiode ned, fordi jeg agter at holde et par foredrag om hvordan det er, at være handicappet i Danmark. De ser det nemlig som en "selvstændig bibebskæftigelse", selvom jeg ikke tjener penge på det, og vil gøre det udenfor den tid, hvor jeg skal stå til rådighed. Dette er ikke i overensstemmelse med konventionens Artikel 29 om "Deltagelse i det politiske og offentlige liv", hvor der blandt andet står, "Deltagerstaterne skal fremme handicappedes deltagelse i offentlige anliggender", ligesom at der står, "Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap kan etablere og melde sig ind i organisationer, med henblik på at repræsentere personer med handicap på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau". Den skal socialrådgivere og A-kassemedarbejdere lige have styr på.

Jeg er helt indforstået med, at det ikke kun er i lærerfaget, at inklusionen af potentielle kollegaer med særlige behov sejler. Det er et generelt problem, og politikerne må snart tage affære. Problemet er ældgammelt, og tingene har ikke ændret sig. De enkelte arbejdspladser har selvfølgelig også et ansvar. Alt behøver ikke at komme dryssende fra Slotsholmen.