Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Foreningen Norden 1919 - 2019

Erik Magnussen tegnede i 1940 en smuk broche med de fem nordiske svaner i sølv og emalje. Jeg har arvet svanebrochen, og den finder jeg med glæde frem, når jeg skal til møde i Dansk Sprognævn, på kursus på Lysebu i Oslo, eller hvis jeg skal til en af de mere sjældne nordiske lærerkonferencer. Så er der en god anledning til at flashe de nordiske svaner.

Bodil Christensen
Bodil Christensen Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg og anmelder
1 kommentar
8. april 2019, kl. 15:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Foreningen Norden 1919 - 2019

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Erik Magnussen tegnede i 1940 en smuk broche med de fem nordiske svaner i sølv og emalje. Jeg har arvet svanebrochen, og den finder jeg med glæde frem, når jeg skal til møde i Dansk Sprognævn, på kursus på Lysebu i Oslo, eller hvis jeg skal til en af de mere sjældne nordiske lærerkonferencer. Så er der en god anledning til at flashe de nordiske svaner.

Norden består af Danmark, Norge, Finland, Island, Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Mange forskellige lande, der på sin vis er meget ens. Vi har en fælles historie tilbage fra vikingetidens fællestogter, hvor enhver våbenfør mand tog ud i verden for at røve og plyndre og handle og hærge. Så kom Hansatiden i den tidlige middelalder, hvor handelen i særlig grad bragte folkeslagene sammen, Margrethe den første samlede de nordiske lande med Kalmarunionen i 1397, og selv om der kom et utal af krige mod svenskerne, så holdt Danmark og Norge (og Færøerne og Grønland) en fælles historie helt frem til 1814, hvor Danmarks håbløse glæde ved Napoleons felttog betød, at Sverige tog Norge med i en personalunion, - og Danmark kunne stå alene tilbage. Heldigvis glemte svenskerne og briterne ved freden i Kiel at gøre krav på Færøerne og Grønland, så Danmark blev ikke helt og aldeles lille og ubetydeligt.

Norge kom nu i personalunion med Sverige, en union, der ophørte i 1905.

Efter første verdenskrig, Den Store Krig, som man kender fra Downton Abbey, måtte der ske noget. Første verdenskrig tog i høj grad modet og håbet på fremtiden fra alle. Noget må der gøres, tænkte man i Norden. Landene i Norden stod uden for den store krig, men alligevel var tanken der: Hvordan kommer vi videre i fredelig sameksistens.

Her var der nogle af tidens kendisser, der gik ind i sagen for at styrke det nordiske samarbejde og for at holde fast i neutralitetspolitikken. Fridtjof Nansen, Arne Garborg, Gustav Vigeland og Edward Munch var nogle af de store kulturstjerne, der var med til stiftelsen af Foreningen Norden den 2. april 1919.

Foreningen Nordens opgave har fra stiftelsen i 1919 været det helt fredelige at formidle kendskab til nordisk sprog, kultur og samfund. Politisk var Foreningen Norden dog også involveret i Svalbardtraktaten, hvor de nordlysende kulfyldte øer langt ude i Atlanten blev en ægte del af Norge.

Også da Kielerfredens aftale, om at Grønland hører med til Danmark, blev udfordret af entreprenante nordmænd i 1932, var Foreningen Norden med til at bilægge striden. Historien var ganske kort, at et område ved Myggbukta (et område, der ikke lyder som et sted, man har lyst til at bosætte sig) blev okkuperet af en norsk fangstmand Hallvard Devold og hans venner. De trak de store linjer tilbage til Erik Den Røde os skrev: ”I nærvær av Eiliv Herdal, Tor Halle, Ingvald Strøm og Søren Richter er idag det norske flagg heist i Myggbukta. Og landet mellom Karlsbergfjord i syd og Besselfjord i nord okkupert i Hans Majestet Kong Haakons navn. Landet har vi kalt Eirik Raudes land”.

Selv om området var helt ubeboet, så måtte diplomatiet i gang, og selv om Vidkun Quisling i Norge (han var allerede i gang med sine nazistiske tiltag) støttede op om de entreprenante nordmænd, så kom Kielerfredens vedtagelser til at stå ved magt, og Grønland forblev helt og udelt en del af det danske rigsfællesskab.

Finlandshjælpen under den finske vinterkrig i 19309 – 1940 blev også en del af Foreningen Nordens indsatsområder.

Heldigvis har der ikke været så mange politiske konflikter de seneste år. Her har Foreningen Norden i stedet haft stor fokus på formidlingsdelen. Gennem sprogkurser og masser af undervisningsmateriale gør de meget for at sikre kulturel forståelse, viden om sprog og muligheden for at samarbejde på tværs af de nordiske landegrænser. ”Et mere sammensvejset vil give flere muligheder for alle. Derfor arbejder vi på at styrke og udvikle det folkelig nordiske samarbejde for at alle, der bor i Norden.” Det sker med nordiske venskabsklasser, med Nordjobb, med udvekslingsrejser, med sommerlejre og støtte til skoleophold.

Nu har Foreningen Norden eksisteret i 100 år.

Til lykke med jubilæet, der er fortsat god grund til at satse på fredeligt nordisk samarbejde.

P.S: Hans Hartvig Seedorff Pedersen, 1936 skrev et digt om de nordiske svaner i 1936, det slutter sådan: ”Og løfter Solen halvt sin røde Rand/ bag kolde Skyer og af staalblaat Vand,/ da sejler som et Lystegn over Jorden/ fem frie Fugle- Svanerne fra Norden.” Smukt. Helt som min broche.

P.S: Og man kan finde alt muligt nordisk undervisningsmateriale (gratis) her: https://nordeniskolen.org

Bodil Christensen

Læreruddannelsen i Aalborg

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Foreningen Norden 1919 - 2019

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS