Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Fordomsfrihed, ja tak

Niels Christian Sauer
Niels Christian Sauer Tidligere lærer og skoledebattør
Peter Hess-Nielsen
Start debatten
8. maj 2004, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jørgen Springborg fra forældreorganisationen Skole og Samfund vælter i Folkeskolen nummer 18 en sand byge af anklager ud over undertegnede og mener blandt andet, at vi er DLFs bagtrop, som går i kamp for den gamle skole. Og det er vist ingen ros.

Folkeskolen nr. 19 2004

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Årsagen til den aggressive udladning er, at vi har tilladt os at være lidt kritiske over for Gentoftes Skub-projekt og promoveringen af Hellerup Skole.

Det er rigtig godt, at forældrerepræsentanter støtter, forsvarer og er glade for deres skole. Springborg har åbenlyst et så­dant forhold til Hellerup Skole.

Men når Springborg i sin forsvarsiver svinger sig op til at betegne Hellerup Skole som intet mindre end »det bedste eksempel« på »den tidssvarende skole«, har vi andre vel lov til at spise brød til.

Vores oplevelse er, at rigtig mange lærere og forældre sammen forsøger at skabe gode, tidssvarende skoler på mange forskellige måder.

Vi er i øvrigt enige med Springborg i, at Gentofte-skolernes høje afgangskarakterer snarere skyldes Gentofte-elevernes særlige sociale sammensætning end kommunens indførelse af den »fleksible« skole. Måske vil Springborg forklare denne sammenhæng til Steen Larsen og ­Niels Egelund, som åbnede denne pinlige karakterdiskussion, da de i februar imødegik de kritiske evalueringer fra Håbo med henvisning til en Gentofte-skoles pæne afgangskarakterer. Her var selve beviset på den »fleksible« skoles overlegenhed.

Vi er også enige med Springborgs erklærede ønske om en fordomsfri drøftelse af fordele og ulemper ved den »fleksible« skole. Desværre tager Springborg ikke sit eget ønske alvorligt. Som så mange andre skolepolitikere mener han tilsyneladende, at det på nuværende tidspunkt tjener folkeskolens interesse bedst kun at tale om fordelene.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fordomsfrihed, ja tak

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS