Folkets uforstand

Torsdag den 3. august afslørede TV-avisen det chokerende faktum, at et stort flertal af befolkningen ønsker den delte skole genindført. Men så måtte næstformand i DLF Jørgen Stampe sandelig også på skærmen for at råde bod på en sådan uforstand. Og Stampe forklarede her det afstumpede folk, at børn, der i den fordums delte skole blev undervist på højt niveau (realafdelingen) slet ikke klarede sig bedre end bogligt velbegavede børn gør i vores udelte skole. Men dette er ganske enkelt forkert Jørgen Stampe. Hvis man vover den skrækkelige tanke at lade karakterer stå som mål for udbyttet af undervisningen, så gives karakterer altså i overensstemmelse med det faglige niveau, der er undervist på. Og det faglige niveau er i dag sænket væsentligt i forhold til eksamenskravene i den gamle realskole. I den delte skole forekom der angiveligt lige så høje karakterer i de almene klasser som i realklasserne. Men det faglige niveau var ikke det samme i de to afdelinger. Hvis nogen gider lytte til befolkningens flertal og tilgodese dette med en delt skole, vil vi igen kunne hæve det faglige niveau for de bogligt velbegavede og iagttage, at det selvfølgelig ikke resulterer i et højere karakterniveau. Grundlaget for karaktergivningen er jo ændret. Vi vil igen kunne tage hånd om såvel de svage som de stærke, og lægge afstand til den ensgørelse, som Margrethe Vestager ønsker, når hun til Politiken (6. august) siger, at det er vigtigere at tage hånd om de svage end at styrke de stærke.

Og så må det lige erindres, at den socialdemokratiske bagtanke med at indføre udeltheden var og er stadig, at ingen må lære, hvad alle ikke kan lære. Altså vidste man dengang op til 75-loven, at realklasseelever faktisk lærte mere end de burde i lighedens og ensgørelsens navn. Og måden at forhindre dem heri var at indføre den udelte skole.

Vagn Madsen

Brønderslev