Folkeskolens leder: Voldsramte lærere snydes på målstregen

I 2019 blev lærer Petina Schirmer Arskog slået i tindingen af en 8.-klasseelev med det sorte bælte i karate. Petina Schirmer Arskog måtte sygemeldes med hjernerystelse, og slaget var så voldsomt, at hun i dag ikke kan arbejde mere end få timer om ugen. Med arbejdsskaden blev Petina Schirmer Arskog kastet ind i et langstrakt og urimeligt forløb.

Alle kan se, at systemet ikke er godt nok. Derfor vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen lave det om. Et nyt lovforslag skal give lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen.

Problemet er, at lærere som Petina Schirmer Arskog ikke vil få hjælp af den nye lov. Lovforslaget sikrer bedre rettigheder for lærere og pædagoger på specialområdet. Godt og vigtigt! Men lærere i den almindelige skole er ikke med.

Det virker nærmest kafkask, når vi ved, at lige præcis lærere og pædagoger er overrepræsenterede i statistikkerne for vold på arbejdspladsen. 45 procent af 2.334 undervisere svarede i en undersøgelse fra 2021, at de mindst én gang i løbet af et år havde været udsat for vold eller trusler om vold. Lærere oplever vold på arbejdspladsen fire gange så ofte som gennemsnittet ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Som reglerne er nu, kan lærerne ikke få erstatning uden at risikere, at regningen ender hos eleven. Det er hverken godt for relationen, lærerens samvittighed eller elevens fremtid. Ekstra Bladet beskrev for nylig en skrækkelig sag om en 29-årig kvinde, der i dag har en gæld på 3,8 millioner kroner på grund af en gammel dom for vold mod en lærer i en specialklasse.

“Da jeg læste den artikel, tænkte jeg: Bare den dreng, der overfaldt mig, ikke kommer til at stå i den samme situation”, siger Petina Schirmer Arskog i dette nummer af Folkeskolen.

Det er endnu uafklaret, hvor regningen ender i hendes sag, men den kan ende hos eleven.

Det er urimeligt for alle parter. Så kære Ane Halsboe-Jørgensen: Husk lærerne, når du laver loven om.