Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Folkeskolen u-danner åndsforladte læringsmålsnedbrydere

I kapløbet om at opfylde politiske ambitioner, uddanner fremtidens Folkeskole i én retning, og glemmer ansvaret for elevernes menneskelige udvikling.

Mads Sune Hansen
1 kommentar
22. juni 2015, kl. 12:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Jeg har opfundet et nyt ord! En læringsmålsnedbryder!

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læringsmålsnedbryder* sb., -en, -e, -ne,

*Elev i den danske Folkeskole der nedbryder læringsmål. En læringsmålsnedbryder har tilegnet sig en forståelse af, at anerkendelse og succes er afhængigt af egne præstationer.

I kapløbet om at opfylde politiske ambitioner, uddanner fremtidens Folkeskole i én retning, og glemmer ansvaret for elevernes menneskelige udvikling. Man laver love, strukturer og andre reguleringer der sikre, at lærer- og pædagogerne i Folkeskolen frem for, og før alt, sørger for at eleverne får nedbrudt læringsmål. Herefter kan der, hvis der er tid til det, levnes plads til pædagogiske drøftelser om fællesskabet i skolen, det sociale liv i klassen og den enkelte elev. Det er en fejl. Vi danner ikke selvstændige, kritiske og velfungerende medborgere uden at arbejde seriøst og grundigt med den pædagogiske opgave der kræves.

Farligt fokus

Står det ikke lærerne og pædagogerne frit for at udøve den pædagogisk praksis ved siden af, eller i forlængelse af, den læringsmålsstyret undervisning? Jovist, men når den læringsmålsstyret undervisning placerest højest i Folkeskolens værdi-hierarki, udstyrer man samtidigt lærer- og pædagogerne med skyklapper, hvor fokus fjernes fra Folkeskolen fornemste opgave - at bidrage til elevernes almene dannelse.

At eleverne skal have en solid faglig ballast, kan ingen være uenig i. Men det kan ikke stå alene. Det er ikke enten-eller. Det er et samspil, og samspillet får trænge kår, når de let identificerbare målinger bliver sat op på en piedestal.

Vi ser hvordan den kvantitative målingsmetodik påvirker den pædagogiske praksis. Tag nu Frederiksberg Kommunes børne- ungeforvaltning der næste skoleår, efter den nuværende plan, udgiver standardiserede sociale læringsmål for eleverne i Frederiksberg Kommune. Mål der på en og samme tid formidler hvordan et barn på et givent klassetrin, forventes at have udviklet sig såvel socialt som kognitivt, uden at tage hensyn til social-psykologiske faktorer i barnets sfære. Målene fungerer derfor direkte stigmatiserende i praksis. Kommunekontoret ensretter elevernes identitetsdannelse og anfægter al autonomi ift. personlig udvikling. Problemet? Eleverne bliver fastholdt i et fokus på egne fejl og mangler og frarøves oplevelsen af at vokse i fællesskab med andre, og mister i forlængelse deraf personlig værdighed.

Værdifulde omveje

Spørgsmålet må være om måling og evidens er værdifuldt i sig selv, eller om der er noget andet, noget større?

Jeg var til bryllup for et stykke tid siden. I sin tale til brudeparret kom præsten med et meget fint billede. Hvert år tager han til Frankrig på ferie med sin familie. De bor altid i det samme sommerhus. De kører altid samme vej fra lufthavnen til sommerhuset. Vejen til sommerhuset går gennem kuperet terræn. Man har bygget tunneller gennem de største bjerge, så afstanden bliver kortere og man slipper for snævre bjergveje. Et år havde der været stenskred, og familien blev tvunget til at køre af de små bjergveje. Turen tog væsentlige længere tid, men på vejen så de storslåede landskaber og fantastisk natur, de ellers ikke ville have set. Præstens råd til brudeparret var, at tage nogle omveje i stedet for den slagne vej. De kan ofte være givtige. Give oplevelser.

Det interessante er ikke kun, hvor hurtigt eller hvordan vi nemmest kommer fra A til B. Løbende improvisation, hvor læreren i fællesskab med eleverne vurderer hvilke mulige veje man kan tage, hvorfor nogen vælger én vej, andre en anden samt fælles konstruktion af nye veje, kan skabe undervisningssituationer hvor eleverne lærer at forholde sig til sig selv som personer og som medborgere.

Hvis vejen hvor eleverne definere sig selv som mennesker bliver målstyret af perifere autoriteter (skolechefer, ministre, udviklingskonsulenter m.fl.), reduceres individet til et facit, til et resultat. Arbejdet med eleverne må og skal derfor hæves over nedbrudte læringsmål og tests!

Ellers bliver Danmark en nation af u-dannet åndsforladte læringsmålsnedbrydere.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkeskolen u-danner åndsforladte læringsmålsnedbrydere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS