Folkemødedebat om ledelse og styring i folkeskolen

På Folkemødet havde Københavns Lærerforening og Bornholms Lærerforening inviteret til debat om ”Styring og ledelse i folkeskolen” lørdag eftermiddag i DLF’s hus i Havnegade.

I nogle kommuner vægter man styring med fokus på tillidsbaseret ledelse - i andre kommuner vægter man databaseret ledelse. Hvilke konsekvenser har de to forskellige styreformer for folkeskolen? Kan de fungere sammen?

Debatten blev kickstartet med en diskussion om, hvorvidt databaseret ledelse - dvs. ledelse baseret på karakterer, nationale test, fraværsregistrering osv. - opleves som overvågning eller som dialogskabende. I panelet var der bred enighed om, at de to styreformer kan og skal fungere sammen. Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, udtrykte bekymring over det ensidige fokus på data i dialogen mellem ledelse og lærere om undervisningen og elevernes progression. Hun plæderede for at eksperimentere mere med den karakterfrie skole, hvor tillid og dialog er i højsædet. I stedet for at kigge på taldata, bør vi i stedet for tage udgangspunkt i formålsparagraffen for folkeskolen - og lade den være styrende for skolens virksomhed, pointerede hun.

Publikum bød også ind med spørgsmål og kommentarer. Blandt tilhørerne advarede Brian Degn Mårtensson panelet mod det ensidige fokus på taldata (root data), og Katrine Fylking - lærer og bestyrelsesmedlem i KLF - spurgte Jesper Christensen, Børne- og Ungeborgmester i København, hvorfor der i forvaltningen bliver kigget mod Oslo, når der skal udvikles lederuddannelse, og ikke fx Finland. Han svarede, at forvaltningen såmænd kigger efter inspiration mange steder - herunder London.

Skoleleder, Kim Stenholm Paulsen, understregede vigtigheden af, at der skal være balance mellem databaseret ledelse og den tillidsbaserede ledelse. Da tiden er knap, er det ifølge ham vigtig at lave et årshjul med prioriteringer af dialogen med den enkelte lærer/det enkelte lærerteam om undervisningen, eleverne, trivslen osv. Tiden - eller nærmere bestemt manglen på samme - var alle i panelet bevidste om, hvilket vanskeliggør balancen mellem de to styringsformer i dagligdagen ude på skolerne.

Hvis stukturer og fokus fra Christiansborg går på resultater i de nationale test og karaktergennemsnit, vil det automatisk være den tillidsbaserede ledelse, der lider og bliver underprioriteret. I den sammenhæng pegede Dorte Lange på, at der er fare for, at den databaserede ledelse i virkeligheden måler på det, der ikke batter i forhold til elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.

Alt i alt en levende og god debat med forskellige perspektiver og et fælles ønske om at drive god skole. Spørgsmålet er blot, hvilke veje vi skal vælge - eller måske helt fravælge.

Set fra et lærerperspektiv er der ikke tvivl om, at de gode intentioner om tillidsbaseret dialog mellem ledelse og lærere er svære at føre ud i livet, når virkeligheden er, at der i fokussamtalen/klassekonferencen næsten udelukkende er fokus på elevernes karakterer, testresultater og lignende. Hvornår finder vi tiden til at tale om, hvordan vi skaber den gode undervisning? Hvornår skal vi se på klassernes trivsel i samarbejde med ledelsen? Og hvad med dannelsen …? Der er helt sikkert masser af udviklingspotentiale i at se på god ledelse i folkeskolen i fremtiden. Og så lad os dog rette blikket mod et af de bedste skolesystemer i verden - nemlig Finland.