Første skoledag med børn

Johannes havde altid syntes at det virkelig gode sommervejr først kom, når skolen startede efter sommerferien. Således også i år. Børnene havde dog i den seneste uge kunnet boltre sig i solen. Lærerne havde forberedt sig, holdt møder, forberedt sig noget mere.

For et par måneder siden havde Johannes mødt en ung kollega i Brugsen. Marie fortalte (i pasende afstand) at hun havde fået nyt job hos PPR. Hun lød begejstret og kampberedt. Det var nyt, spændende, måske svært, men hun skulle nok klare det. Johannes tænkte på sin gamle skole som nu ville miste endnu en dygtig, flittig yngre lærer. Marie var glad for sin arbejdsplads, men hun havde lyst til nye udfordringer som det vist hedder. Johannes varmede sig ved Maries gejst og mærkede at han blev glad.

Nu var det så første skoledag med børn. Johannes sad parat på terrassen kl 7,15 med sin morgenkaffe. Han var vågnet tidligt som han altid gjorde første skoledag. På den anden side af hækken hørte han skolebørnene passere, de mindste med forældrene i biler. Johannes fik dårlig samvittighed over ikke at skulle noget. Men på den anden side huskede han 38 års pres på netop denne dag og mærkede et strejf af lykke.

Han håbede at skoleåret ville bringe Corona under kontrol. Men mest håbede han på at kollegerne ville opleve lidt medvind, helst i form af en overenskomst. Lærerne trængte til en periode med færre lektioner og bedre tid til forberedelse.

Johannes gjorde nu noget som han aldrig havde gjort ved eleverne: Han sendte lov 409 i skammekrogen!