Fingrene væk fra undervisningen

Der er uendeligt mange meninger om, hvad skolen skal undervise i. På det seneste er der også kommet alt for mange meninger om, hvad skolen ikke må undervise i. Det kan handle om alt fra krig og klimaforandringer til provokunst eller profeter.

Lige nu oplever mange lærere, at det er svært at undervise i Gaza-krigen. Hvordan lægges snittet, når emnet er følsomt, og nogle elever har familie i konflikten?

Folkeskolen må ikke blive kampplads for de voksnes politik. Tværtimod skal skolen være der, hvor eleverne dannes og lærer at respektere dem, de er uenige med.

Derfor er det vigtigt, at lærerne får lov til at tilrettelægge undervisningen. Det er dem, der har fagligheden og kender eleverne. Det skal hverken være politikere, aktivister eller chefredaktører, som bestemmer.

Men det kræver tillid, og den er under pres. I udlandet ser vi trusler og vold mod lærere. Nogle lande forbyder bøger og billeder, som krænker nogen. For ikke at nævne den hårde politiske tone, som forplanter sig fra tv-skærme og sociale medier ind i klasseværelserne og ødelægger den demokratiske samtale.

Også her i Danmark oplever mange lærere et voksende pres.

I dette nummer af Folkeskolen kan du møde kolleger, som fortæller, hvorfor det for eksempel er svært at undervise i Muhammed-tegningerne og Gaza-krigen. To helt forskellige eksempler, som har det til fælles, at et pres udefra udfordrer lærernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen.

Hvor stort problemet med kontroversielle emner er, aner vi ikke. Heldigvis er det ved at blive belyst i både en dansk undersøgelse og et internationalt forskningsprojekt. Begge tager udgangspunkt i lærernes oplevelse.

Min klare opfordring er: Vent på undersøgelserne. Og når vi så har svarene: Lyt til lærerne, og overlad undervisningen til fagfolk.