Fibæk og dannelsen – a missing link?

I et interview til Folkeskolen nr. 18 udtaler professor Per Fibæk Laursen, at dannelse ikke er et centralt begreb i folkeskolen – og aldrig har været det. Han begrunder det blandt andet med, at ordet ikke er nævnt i formålsparagraffen. Skulle man bruge samme argument i forhold til ”uddannelse”, vil det betyde, at formålet desangående har været ikke-eksisterende, før Bertel Haarder fik ordet indskrevet i 2006.

http://www.folkeskolen.dk/517565/dannelse-eller-kompetence--en-pseudo-diskussion

(Kommentarerne til interviewet er bestemt værd at læse med – folkeskolen.dk understøttes af en lødig og kompetent debat ☺)

Måske er Fibæk fejlciteret, måske er hans tanker forkert fremstillet – eller hvad værre er: Han mener det sgu! I givet fald er han helt på afveje.

I Danmark har der nemlig altid været enighed om, at skolen har et dobbelt formål: ”Det handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske” (her udtrykt med daværende undervisningsminister Ulla Tørnes´ (V) ord (1)).

Jeg vil give Fibæk ret for så vidt, at dannelsestænkningen de seneste år har stået i skyggen af et øget fokus på fagligheden, uddannelsestænkningen, i folkeskolen. Den borgerlige regering satte denne dagsorden, men ud fra en intention om at styrke det svage faglige ben, så det kom på højde med det almen dannende. Er benene ikke lige lange, er der som bekendt risiko for, at man går i ring. At gøre de to ben – dannelse og uddannelse – lige lange, har aldrig været et spørgsmål om at skære det ene – dannelsen – ned i størrelse!

Noget tyder på at de tanker, Fibæk giver udtryk for, også præger læreruddannelsesinstitutionerne – tilstedeværelsen og praktiseringen af en levende dannelsestradition af høj kvalitet er i hvert tilfælde påfaldende fraværende.

For at de ansvarlige ledere og undervisere i læreruddannelsen ikke forsømmer (bevidst eller ubevidst) dette område, får de nu læst og påskrevet i den ny læreruddannelsesreform med et klart krav om, at almen dannelse skal gennemsyre læreruddannelsen (2). Og for at der ikke skal være tvivl om, hvad der menes, så er begrebet direkte defineret i reformen med en klar reference til de formuleringen i folkeskolens formålsparagraf, der knytter an til det (så også folk som professor Fibæk kan (vil?) forstå det):

”Almen dannelseDe færdiguddannede lærere skal være i stand til at understøtte folkeskolens overordnede formål om at forberede eleverne på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre; fremme elevens alsidige udvikling og gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer” (2).

Undertegnede har en grundtvigiansk baggrund og mangeårig erfaring som tegnelærer i de frie skoler (frie fagskoler, højskoler og kunstskoler). Her er spørgsmålet om dannelse ikke løs snik-snak eller festfyld, der kun trækkes frem ved passende lejligheder, hvilket også ”gennemsyrer” (skrækkeligt udtryk hentet fra reformen) min tegneblog:

http://www.folkeskolen.dk/515951/ny-laereruddannelse--almen-dannelse

I den forbindelse er det værd at fremhæve, at ”almen dannelse” ikke kun er et spørgsmål om ”demokratisk dannelse”, men også handler om ”personlig dannelse” og ”kulturel dannelse”.

(1) Citatet er hentet fra denne fine indføring: ”Kampen om folkeskolens formål – Folkeskolens formålsparagraf fra 1814 til 2006”. Af Thorkild Thejsen:http://www.folkeskolen.dk/~/Documents/41/55841.pdf

(2) Forligsaftalen om ny læreruddannelse kan findes på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers hjemmeside: http://fivu.dk/lovstof/politiske-aftaler/reform-af-laereruddannelsen