Fejlfindere i Pisa’s kølvand

»Vi vil blive jagtet rundt i manegen af internationale undersøgelser, som ikke måler kvaliteten i den danske folkeskole« (citat Margrethe Vestager).

Ovenstående citat stammer fra Margrethe Vestagers tid som undervisningsminister. Hun var ikke blot en dygtig minister, hun havde også evner som spåkvinde, for jeg skal da love for, at der er kommet nogle overfrankerede meldinger om folkeskolens mangler fra det politiske establishment.

Det er alvorligt for folkeskolen og dens mennesker, når så mange politikere på højt niveau melder så markant negativt ud. Måske mest alvorligt fordi der meldes ud på et mangelfuldt grundlag.

Det er naturligvis enhver lærers og skoles drøm at score højt i hvilken som helst undersøgelse af fagligheden. Huskes skal det, at undersøgelser aldrig er værdifri. Hvis grundlaget ikke relaterer til for eksempel formålsparagraf, timetal, antal år, børn undervises, og så videre, kan det være vanskeligt at drage sammenligninger. Jeg synes egentlig, det er godt gået, at det er lykkedes at opretholde status quo i dansk og matematik, når man betænker, at der i de foregående tre år er blevet skåret i skolernes budgetter. Når der lægges budgetter, nedsættes for eksempel timetallet til minimumstimetal, vikarbudgetterne beskæres, specialundervisningen beskæres eller fjernes. Scenarier i kontraktstyring og lønsumsstyring lægger op til, at uddannelseskrav ikke behøver at blive respekteret.

Skolerne bliver ikke krediteret for alle de positive meldinger, Pisa også har om de danske resultater. Det er tilsyneladende heller ikke formålet. Der skal drives værdikamp i og om folkeskolens retning og indhold. Jeg tror især, regeringens talsmænd optræder som fejlfindere, fordi der skal søges begrundelser for at kunne erstatte ordet »folke« i folkeskole med »test« og »rangordning«.