Farvel, DLF – vi tager læreridentiteten og fællesskabet med os

Dette er ikke et almindeligt debatindlæg.
Det er et afskedsbrev.

Vi er folkeskolelærere, der i mange år har tænkt om os selv:
“Jeg er lærer – selvfølgelig er jeg medlem af Danmarks Lærerforening.”

Medlemskabet var ikke bare en post i budgettet.
Det var en del af vores selvforståelse. En del af det at være en ordentlig lærer, en del af fællesskabet, en del af noget større end os selv.

Under lockouten i 2013 stod vi udenfor skolerne, låst ude af arbejdsgiverne. Dengang var følelsen klar:
Vi stod på den ene side af døren, KL på den anden – og DLF stod sammen med os.

Det var hårdt, men vi følte os ikke alene. Fagforeningen var en del af “vi”.

I dag står vi igen med en følelse af at være holdt ude.
Men denne gang er det ikke KL, der står på den anden side af døren.
Det er den fagforening, vi troede, vi hørte hjemme i. Nu skriver vi til vores fagforening som nogle, der står udenfor. Lockoutet af DLF.

Hvad der gik galt i Vejen Lærerkreds

Tilliden forsvandt ikke fra den ene dag til den anden.
Den forsvandt i en lang række oplevelser, hvor vi som medlemmer ikke længere kunne genkende den fagforening, vi troede, vi var en del af.

I Vejen Lærerkreds har vi blandt andet oplevet:

• at formandens honorar steg med over 300.000 kr. fra én formand til den næste
• en kreds, hvor tillidsrepræsentantkurser ikke blev prioriteret, selvom det burde være en kerneopgave
• Vi har oplevet en honorartænkning om formandsposten og det at sidde i en kredsstyrelse, som vi ikke kan forene med en ansvarlig brug af medlemmernes penge og en økonomisk bæredygtig kreds.
• kontingentstigninger uden tydelig information og legitimitet 
• ubesvarede eller uklart besvarede spørgsmål om budget, honorar stigninger og enorme fratrædelsesordninger

Vi har brugt aftener, pauser og weekender på at læse vedtægter, forretningsordener, regnskaber og budgetter, konsultere jurister og revisorer og skrive henvendelser til både kreds og DLF.

Det, der gjorde mest ondt, var måske ikke tallene, men tonen:
At opleve, at kritiske spørgsmål kunne udløse hårde, anklagende og utrygge svar.

Strukturen, der tvang farvellet igennem

Vi har ikke ønsket at forlade Danmarks Lærerforening.
Vi har aktivt forsøgt at finde en løsning, hvor vi kunne forlade Vejen Lærerkreds, men forblive medlemmer af DLF.

Det har vi fået et klart svar på:

Det kan man ikke.

Enten er man medlem af DLF og sin lokale kreds.
Eller også er man slet ikke medlem.

I praksis var vi altså stavnsbundne til Vejen Lærerkreds, uanset hvor langt tilliden var brudt ned.
Da vi ikke længere kunne stå inde for kredsens måde at forvalte økonomi, ansvar og fællesskab på, var vi derfor også nødt til at sige farvel til DLF som helhed.

Hvad vi tager med os – og hvad vi håber, DLF tager med sig

Vi går ud ad døren, men vi tager meget med os:

• troen på, at fællesskab stadig er vigtigt
• ordentlighed og tillid som kerneværdier
• erfaringen af, at man som medlem både har ret og pligt til at stille spørgsmål
• bevidstheden om, at solidaritet også kan være at sige fra, når noget bliver skævt

Tilbage bliver en kreds, vi ikke længere kan stå inde for, og en fagforening, vi har været stolte af, men ikke længere kan spejle os i.

Vi skriver ikke for at konflikte. Vi skriver, fordi vi mener, at afskeder som vores bør få DLF til at stoppe op:

• Har I råd til at miste medlemmer, der faktisk ønsker at være med?
• Har I råd til en struktur, hvor man må sige farvel til hele foreningen, når tilliden lokalt brister?
• Har I råd til, at kontingentkroner og honorarer fylder mere end kredsens kerneopgave og fællesskab?

Vi kender ikke alle svarene. Vi ved bare, hvorfor vi ikke længere kan blive.

Farvel, Vejen Lærerkreds.
Farvel, Danmarks Lærerforening.

Vi tager vores læreridentitet og vores forståelse af fællesskab med os.
Tilbage står savnet af en fagforening, vi kunne tro ubetinget på.

Med venlig hilsen

15 lærere på Hærvejens Skole 

Svar fra Paw Blok, fung. formand for Vejen Lærerkreds

Jeg er først og fremmest ked af, at der er medlemmer, der har mistet tilliden til Vejen Lærerkreds.

Vi har været gennem en længere proces, hvor vi i kredsen er blevet opmærksomme på en række fejl, uklare beslutningsprocesser og manglende gennemsigtighed. De pointer, der er fremhævet undervejs, har gjort os klogere og har bidraget til at sætte lys på nogle ting, vi skal have ændret og gøre bedre fremadrettet.

Vi har nu som samlet kreds taget de første skridt i en ny retning for Vejen Lærerkreds. Medlemmerne har på en ekstraordinær generalforsamling 10. december truffet beslutning om en ny model for honorarer, og vigtige vedtægtsændringer og forinden har både tillidsvalgte og medlemmer været inviteret ind i arbejdsrummet og har kunnet komme med deres input til arbejdet.

Jeg håber, at de medlemmer, der har meldt sig ud, har lyst til at vende tilbage, når de kan se, at Vejen Lærerkreds bevæger sig i en ny retning – en retning, der både er mere inddragende, ansvarlig og økonomisk bæredygtig. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at bidrage til det.