Fantasi og faglighed

Forleden gik jeg forbi et stort værk på 1. årgang. Deres lærer havde tegnet Noas ark og eleverne havde tegnet alle dyrene i arken.

Billedet fyldte et par meter og var fuld af detaljer. Jeg var næsten forbi det, da mit øje fangede de to dinosaurusser og to enhjørninger, der var på vej ind i arken.

Dinosaurusser og enhjørninger der ville undslippe syndfloden? Det har jeg alligevel aldrig set. Men hvorfor egentlig ikke?

Hvad er vigtigst?

Billedet satte gang i tankerne og nysgerrigheden. For hvad er egentlig vigtigst, når man laver et forløb om Noas ark i 1. klasse. Den bibelske fortælling? Snakken om hvorfor nogen får lov at leve og andre ikke? Kreativitet og skaberglæde?

Adspurgt fortalte mine kollegaer, at de havde læst Noas ark og talt med børnene om, hvad der skete deri. Efterfølgende havde de læst ”Ved arken klokken 8”, hvor de løbende havde haft klassesamtaler om de dilemmaer, de tre pingviner møder i løbet af fortællingen.

Herudover skulle børnene lave det store billede Noas ark.

Dinosaurusser

Jeg spurgte ind til, om de havde talt om uddøde dyrearter, siden dinosaurusserne var med på billedet. Det havde de ikke. Men: ”Jeg har bare en dinosauruselskende dreng, som bliver meget arbejdsom, hvis det vi laver, bare har en lille smule med dinosaurusser at gøre”.

Der havde hverken været dinosaurusser eller enhjørninger med i lærerens oplæg, men glæden ved at tegne sit yndlingsdyr var så stor, at eleverne fik lov at tegne løs.

Enhjørninger

Da jeg gik op til min egen undervisning i 9. var det med et vist vemod. Jeg er vild med at undervise de store tænksomme og til tider kropumulige teenagere. Det er fedt at mærke, hvordan de udvikler deres tanker og synspunkter i de år, man har dem. Men tænk at få lov til at undervise i sit yndlingsfag nede ved de små, hvor man en gang imellem kan gå ud over rammen og sætte enhjørninger ind i arken – det må da være skønt.