Eventyr Kipling nok ikke hørte

For 13 år siden gav forfatteren Nils Hartmann efter for sin fascination af Kiplings indsamling af historier i Burma, og rejste til det lukkede land, som nu hed Myanmar.

Under læsningen af Kiplings dagbøger, havde Hartmann bemærket en bestemt boghandel i Rangoon. Den ville han finde. På adressen ligger der stadig en boghandel, Pagan Book House, som nu snarere er et antikvariat. Der har man specialiseret sig i gamle engelsksprogede bøger om Indien og Burma i kolonitiden. Og Nils Hartmann finder blandt andet en håndskrevet lille hæfte med titlen Kipling in Burma. Men han finder også en ældre, spinkel kvinde, som spørger om, hvad han søger. Og han siger: Eventyr af den slags, som Kipling skrev.

Boghandleren er ikke til stede, og efter en halv times venten, forlader Hartmann forretningen. Men den ældre kvinde følger efter ham og tilbyder ham at fortælle sine historier, som er som Kiplings, men aldrig er blevet skrevet ned. Hun pirrer hans nysgerrighed, og de sætter sig ind i et tehus for at præsentere sig for hinanden.

Hun fortæller, at hun blev født i 1934, men blev enke allerede i 1945; 13 år gammel! Hendes 16 årige mand blev dræbt i krigen af japanerne. De nåede kun at være gift i 3 måneder.

Hun præsenterer sig som Irene Than Pe, fortæller først om sin barndom og siden lukker hun op for sine eventyr om, hvorfor gærdesmutten er så lille, om hvordan krokodillen mistede sin tunge, om hvorfor bøflen ikke har tænder i overmunden, og om tigeren, haren, kaninen og uglen.

Nils Hartmann skrev historierne ned og bevarede på den måde de flygtige, mundtlige eventyr på skrift, sådan som Ewald Tang Kristensen, Svend Grundtvig, Brødrene Grimm og andre folkemindesamlere har gjort.

På sin vis har de pillet lidt liv ud af den mundtlige fortælling – balsameret den, kan man sige. Men samtidigt her de gjort det muligt for os andre, fjernt fra fortælleren, at få glæde af historierne. Irene Than Pes fortællinger har Nils Hartmann bearbejdet til skriftlighed og udgivet i bogen Hvordan fuglene blev venner, som er beriget med herlige illustrationer af Dorte Karrebæk.

Fx fortælles historien om, hvordan uglen blev et natdyr. Her er et resume:

Et dreng så en fed ugle, spændte sin slangebøsse og skød sin lerkugle imod fuglen. Den ramte den i rumpen. I smerte søgte uglen hjælp hos kragen, som førte den til gøgen. Hun ville hjælpe mod betaling, og kragen stillede sig selv som sikkerhed. "Sæt dig med rumpen i vand. Og snart vil både kuglen og smerten være forsvundet," sagde gøgen. Og det virkede. Men uglen ville ikke betale, så kragen blev afkrævet betaling. Den kunne ikke betale, så den måtte arbejde gælden af ved at udruge gøgens æg. I vrede besluttede kragen, at den ville dræbe ugle. Den gemte sig og besluttede fremover kun at komme frem om natten, hvor kragen sov.

Historien kan hører i sin helhed på www.den2radio.dk i udsendelsen Kort, men godt. Eventyr Kipling ikke hørte.

http://den2radio.dk/udsendelser/kort-men-godt-eventyr-kipling-ikke-hrte/

Eller den kan læses i Nils Hartmann og Dorte Karrebæks bog om Hvordan fuglene blev venner, akkurat som de øvrige eventyr om fuglene, haren, bøflen, krokodillen og tigeren.