Et overbygningshjerte smeltede i indskolingen

Pixabay/Suju

I de ti år jeg har være folkeskolelærer, har min daglige gang altid været i overbygningen. Nogle år har jeg været på mellemtrinnet og hente klasser i natur & teknologi. Men dette skoleår har været anderledes – på godt og ondt.

Progression i naturfag

De sidste fire år har vi arbejdet intensivt med en bedre progression i naturfag. Det har vi bl.a. gjort ved fagteamsamarbejde, hvor fysik/kemi, geografi, biologi og natur & teknologi er samlet. I fællesskab har vi skabt planer for faglig progression. Vi har derudover også et ekstra fokus på progressionen i kommunikationskompetencen – både mundtligt og skriftligt. Da vores skolen har valgt en sprogbaseret tilgang til undervisningen.

Lærerbesætningen i udviklingsarbejdet

Da vi sidste år var midt i fagfordelingen, gik det op for mig, at progressionsarbejde medførte, at jeg skulle i indskolingen.

Jeg var som en gladiator smidt for løverne i Colosseum.

Det første semester var RÅ overlevelse. Min weekend begyndte tirsdag middag – for så havde jeg overstået mine time i 3. og 4. klasse. Resten af ugen i overbygningen var som en ferie.

Ugerne med fagdage fra 8.10 til 14.10 i indskolingen eller på mellemtrinnet – var jeg som Niel Armstrong med en defekt iltbeholder.

Didaktikkontoen kom i plus

Nu går skoleåret på hæld. Timerne i indskolingen er nu ofte de bedste timer i løbet af ugen. Eleverne kommer løbene og kaster deres små, trofaste, tillidsfulde blikke og smiler alt hvad de kan. Jubii skal vi have natur & teknologi i dag? Og ja, det skal vi nemlig.

Min refleksion på dette læringsforløb er, hvordan det er at komme ud som ny lærer. Jeg er jo kun tryg i overbygning, fordi det har været min vante gang de sidste 10 år. Så til alle jer, der får nyuddannet kollegaer efter sommerferien – ta´ godt imod dem. Vi var der jo selv engang.

Da overbygningshjertet smeltede

På tur med 3.klasse smuttede en lille varm hånd pludselig ind i min. De største brune øjne kiggede på mig. ”Må jeg godt holde dig i hånden? – Jeg overgiver mig.

Mit hjerte vil altid være i overbygningen, men de små elever får mit hjerte til at smelte.

Jeg kan stadig have timer, hvor iltbeholderen ikke er helt fyldt, men nu er løverne tæmmet.

Til alle jer med fyldte iltbeholdere og tæmmet løver – pas godt på vores nyuddannet kollegaer efter sommerferien.