Forsommerens helt store samtaleemne i den danske museumsverden var spørgsmålet om ordet 'neger' bør skiftes ud på gamle skilte for ikke at støde de besøgende. Men hvad skal der stå i stedet? Skal en neger hedde en afrikaner eller en sort eller? Bagved ligger en diskussion om, hvordan museerne tilbage i historien har forstået verdens mangfoldighed, som vi ville sige i dag – hvor man for 100 år siden talte om racer.
Den hele blev meget håndgribeligt men også mere komplekst i Nationalmuseets forhal, hvor nogle af de første genstande fra det tidligere Dansk skolemuseum sommeren over har fået nyt liv. I en montre står tre hoveder: en hvid, en gul og en sort. Om de nogensinde har fundet anvendelse i en dansk skole er tvivlsomt, men tænkningen som lå bag var udbredt langt op i det 20. århundrede. Hovederne lå i en kasse og var noget af det første, som blev pakket ud. Sammen med en række andre genstande fra Haribo ”negerhoveder” til negerhoveder, udskåret af skoleelever til dekoration på væggen, en gammel anskuelsestavle, en pose cirkel kaffe og en negersparegris skal de vække til diskussion blandt sommerens mange besøgende.
Tusindvis af de mange andre genstande fra Dansk Skolemuseums samling er i disse dage på vej ud på store og små museer landet over. Der vil de indgå i nye udstillinger – og som noget helt fantastisk, vil der fremover eksistere en samlet liste over, hvad der lå i museets gemmer. Genstandene bliver nemlig fotoregistreret i en stor database, inden de bliver sendt af sted – og med oplysninger om, hvor de i fremtiden vil befinde sig. Næste opgave bliver at finde et ”hjem” til databasen, så alle kan se, hvad der engang var det nyeste nye inden for skolens undervisningsmidler.
En stor og unik samling, som i 2009 blev dømt til destruktion, har fået et nyt liv.
Billederne er taget af Nationalmuseet.
Et nyt liv er startet for de mange genstande fra Dansk skolemuseum.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.