Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Et fag og dets status

Erik Jensen
Start debatten
11. januar 2001, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Debatten om faget tysk er atter blusset op. Det er sket med mellemrum i de årtier, jeg har fulgt faget. Og det er for så vidt i orden, men debatten behøver ikke at have lav status. Når lærerstuderende Henning Nielsen, Folkeskolen nummer 49, henviser til værdien af andre sprog, så passer argumentationen dårligt til det indledende citat om, at der ikke er noget sprogligt miljø på tysk for eleverne. Er der da det for spansk og portugisisk i danske elevers hverdag? Masser af danskere kan tage tyske tv-kanaler. Ingen danskere kan drage sydover over land uden at komme til tysktalende egne. Ifølge Henning Nielsen 'lever intet for evigt', men der har nu i svært mange år og nok i en rum tid fremover været henved 90 millioner naboer mod syd, der benytter sig af tysk.

Folkeskolen nr. 01 2001

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Argumenter, der henviser til antallet af brugere af et sprog, har ringe gyldighed. Chancen for at møde kinesere er beskeden i den danske hverdag, skønt der er en milliard af dem, mens tyskere gæster Danmark som de talrigeste turister. Der er egne af Danmark, hvor de unge mennesker let kan indse, at de skal kunne noget tysk talesprog, for så får de jobbet hos købmanden og bageren i sommerferien.

Hvad der gælder for de unge mennesker, gælder generelt for Danmark. Tyskland er vores største handelspartner, og dette handelssamarbejde udføres næppe kun af en håndfuld, men af en mængde medarbejdere på mange niveauer. Så samhandelsvolumen kunne godt være et parameter med fare for at få slynget i hovedet, at skolen er for livet og ikke erhvervslivet. Der er en del danskere, der får brød på bordet i kraft af god uddannelse, herunder sproglig kunnen.

Det er godt, at danske elever kan sprog. De skal kunne flere sprog godt. Enhver ung dansker, der gennemfører en videreførende skole, bør kunne mindst to fremmede sprog godt - og det er vigtigt at understrege, at der bør være mange forskellige kombinationer af fremmede sprog.

Engelsk alene er efter min mening klart for lidt! I forvejen påvirkes vi rigeligt af 'the American Way of Life', så vil vi give vore elever udsyn, så i gang med sprogene.

Tysk er et af de mere nærliggende sprog. Og så er der endda ikke sagt noget om den store indflydelse, vi i tidens løb har modtaget fra tysk litteratur og kultur.

Erik Jensen

rektor for Duborg-Skolen

Padborg

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et fag og dets status

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS