Stiller man enhver geografilærer, ovenstående spørgsmål, er svaret selvfølgelig et rungende nej! Spørger man mine elever i 7. og 8. klasse, er svaret et noget andet. De tror i overvejende grad at faget er en lang opremsning af fakta i quizshow-format og at netop det er "vigtigt at lære".
Altså en udenadslære som jeg selv blev udsat for i 90'erne da vi f.eks skulle lære remsen af byer langs den fynske kyst....
Når så jeg begynder så småt at præsentere dem for den enorme mangfoldighed faget byder på, kan de næsten ikke overskue det. Det kan man vel næppe heller dømme dem på. For faget er noget af en mastodont, især hvis forestillingen er en totalt anden end virkeligheden.
Jeg vil her nødigt postulere at jeg har en løsning på netop denne snævre hverdagsforestilling. Måske skal eleverne indse at geografi er så meget mere end lande og hovedstæder, gennem en god eksemplarisk undervisning. Men hvordan forhindrer vi at eleverne allerede har forestillingen til at starte med?
Mine bud, som ikke bærer særligt meget originalitet i sig:
Vær omhyggelig med ikke at reducere natur/teknologi til facts, facts, facts. Eleverne skal lære at vurdere, argumentere og konkludere, før de når i overbygningen.
Få forældrene med. Fortællingen om fagets karakter formes i høj grad hjemmefra.
Geografi skal profileres langt mere. En af årsagerne til at fortællingen bliver så ensidig, er at geografi godt kan blive overset.
Tværfaglighed. Det kan næsten ikke siges nok, så jeg siger det igen: Tværfaglighed.
Er geografi kun noget om lande og hovedstæder?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.