Er der lys i pæren ?

Fysik/kemilæreren som fagligt fyrtårn eller administrator af læringsmålstyret undervisning?

Lærerjobbet var tidligere kendetegnet ved stor forudsigelighed i forhold de rammer læreren skulle agere indenfor. Inden skoleårets begyndelse var årets arbejde fordelt blandt de ansatte. I de fleste af de 40 undervisningsuger havde læreren det samme skema uge efter uge, kun afbrudt af enkelte alternativ uger, fordybelsesdage eller temauger. Det ville måske have været kedeligt, hvis ikke læreren havde en stor frihedsgrad til at udfylde rammerne med velplanlagt undervisning, der præcist passede til netop den elevgruppe der befandt sig i lokalet.

De anderledes uger, var det tidspunkt, hvor fysik/kemilæreren kunne få lov til at undervise den samme klasse en hel eller en halv dag uden at blive afbrudt af de andre fag, eller måske i samarbejde med lærere fra andre fag styrkede tværfaglige projektforløb. Fælles for eksemplerne er lærerens rolle som udviklingsmedarbejder.

Forandringens vinde har altid blæst omkring folkeskolen, og det vil de helt sikkert også gøre fremover. Fysik/kemifaget har altid været i udvikling. Med reformen og den nye prøvebekendtgørelse, der stiller krav om et samarbejde og en ny prøveform, er der sat turbo på fagets udvikling.

Uanset, hvilken holdning man som lærer har til de nye tiltag, rummer de krav og rammer, vi ikke kan overse. Derfor må løsningen på udviklingen være at tage udfordringen op. Jeg vil prøve fortsat at være udviklingsmedarbejder, med fokus på fortsat at levere motiverende undervisning, der tager udgangspunkt i fagets faglighed, som inspireres af elevernes nysgerrighed. Det bliver ikke nemt, men jeg nægter at lade hensynet til rammerne påvirke indholdet i sådan en grad at fagligheden ikke øges. Målstyret undervisning er et effektivt middel ikke et mål.