Er der håb for tysk?

Vi er på den anden side af lockouten. I skolen knokler tysklærere og elever for at nå at indhente, hvad de efter fire uger uden undervisning mangler for at kunne nå at imødekomme de mål, der er sat for at kunne klare prøvekravene. Inden længe forventer regeringspartierne, at lærerne igen vil være oppe på mærkerne for at implementere en ny folkeskolelov. Hvordan det vil gå, står hen i det uvisse, men det skader aldrig at kaste blikket tilbage og konstatere, hvilke intentioner, der var inden den nuværende regering blev sammensat. I september 2011 meddelte Det Radikale Venstre, at partiet »vil give alle elever i folkeskolen ret til fire sprog – dansk og tre fremmedsprog. Både engelsk og tysk skal være obligatoriske fremmedsprog i folkeskolen. Og tyskundervisningen skal begynde senest i 6. klasse. Jo flere sprog man taler godt, jo bedre. Og jo tidligere man kommer i gang – jo lettere er det at lære. Derfor kan vi ikke vente til hverken gymnasiet eller universitetet med at lære sprog. Vi må og skal begynde i folkeskolen – og vi skal begynde tidligere end i dag«. Ovenstående var behagelige toner for tysklærere, men også en tilfreds erkendelse af, at endelig ville tysk igen blive taget alvorligt. Faget ville som obligatorisk sprog få den status, der længe har været en nødvendighed. Siden gymnasiereformen af 2004 er antallet af elever, der vælger tysk på højt niveau i gymnasiet, faldet katastrofalt. Den manglende søgning til faget forgrener sig derpå til de videregående uddannelser, hvor antallet af veluddannede tyskkyndige er stadigt faldende. For få måneder siden kunne man via Ritzau læse, at »Dårlige tyskkundskaber koster job i Danmark.« Det drejer sig i denne forbindelse om den fynske virksomhed Ordbogen.com, der flytter et nyt internationalt callcenter med 50 ansatte til Tyskland, fordi danske unge er for dårlige til tysk. En kendsgerning, der giver erhvervslivet problemer, hvad angår Danmarks største eksportmarked. Dansk vareeksport var i 2010 på ca. 541 mia. kr. til hele verden. Heraf udgjorde eksporten til Tyskland godt 91 mia. kr. Jeg er alvorligt bange for, at ovenstående eksempel fra den fynske virksomhed kun er begyndelsen på et ekspanderende scenarie, der vil fortsætte, såfremt der ikke nu gøres noget for faget. Det kunne passende være at gøre faget obligatorisk fra senest 6. klasse i folkeskolen, arnestedet for tyskundervisningen. Det bør ske i forbindelse med den kommende folkeskolelov.