Endnu en kompetent lærer siger stop

Foto: Juan Antonio/Flickr.com

Da jeg hørte om min kollegas opsigelse, sad jeg tilbage med ambivalente følelser.

På den ene side har hun min dybeste respekt for at sige stop, når tingene ikke fungerer mere. Jeg har respekt for, at hun handler, når hun kan mærke, at hun ikke længere kan se sig selv i jobbet.

På den anden side er jeg selvfølgelig trist over, at miste en god kollega som oveni købet er en yderst faglig kompetence på vores sted.

Vilkår er grunden

Når jeg tænker tilbage på min tid som lærer, så ser jeg desværre et mønster i de opsigelser min daværende skole fik ind på lederkontoret. Opsigelserne kom fra engagerede og kompetente lærere – folk med en indre ild for faget.

Ilden er ikke slukket på lærerværelserne landet over. Det er ikke min oplevelse. Men vi har i øjeblikket med gløder at gøre. Forhåbentlig kan vi ulme igen med tiden, men vi mister i disse år nogle spydspidser fra vores faglige fællesskab. Jeg har personligt set for mange ”undervisnings-orakler” gå ud af døren på mine steder for aldrig at returnere til lærergerningen. Alle med begrundelsen ”vilkår” som forklaring på det ærgerlige exit.

Nu skete det så igen. Jeg har mistet endnu en super kompetent kollega. Det betyder ikke, at der ikke kan komme noget ligeså fint ind af døren, men disse rutinerede kræfter burde man kære sig mere om, da de som kulturelle og faglige metropoler i lærerlandskabet er med til at gøre alle omkring dem bedre.

Jeg forstår min kollegas beslutning, og jeg håber, hun finder sin nye mening ude på den anden side. Lærergerningen giver hende det i hvert fald ikke længere.