Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
DLF mener

En spændende tid: DLF kommer til at arbejde benhårdt 

Regitze Flannov
Regitze Flannov Medlem af Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening og forkvinde for Undervisningsudvalget
Start debatten
11. august 2026, kl. 09:53
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Start debatten

Skolestarten er over os, hvilket altid er en spændende tid for både små og store på skolerne. I år synes jeg endda, at den er ekstra særlig.

Før sommerferien kom nemlig det nye regeringsgrundlag, der var meget glædelig læsning med mine lærerbriller. Regeringen vil for eksempel styrke folkeskolen med milliardinvesteringer, en ny finansieringsmodel for skolen og et partnerskab for flere uddannede lærere.

Alt i alt er der lige nu nogle politiske erkendelser og ambitioner om at skabe en bedre folkeskole.

Det er noget, vi har kæmpet hårdt for i lang tid – og som det er lykkedes os at få på dagsordenen ved folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelsesperiode.

Det handler dybest set om, at vi skal sende eleverne bedre ud i livet efter folkeskolen. Hver niende elev består ikke dansk og matematik, hvilket svækker deres uddannelses- og livsmuligheder. Samtidig sidder der andre steder i klassen mere fagligt stærke elever, der ikke bliver udfordret tilstrækkeligt.

Løsningen er helt klar – vi skal styrke undervisningen – og vi ved heldigvis, hvad der virker:

Flere uddannede lærerkolleger med tid til at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen.

DLF oplever en klar anerkendelse hos regeringen om, at folkeskolen har brug for et løft. Og at lærerne spiller en helt afgørende rolle her

Regitze Flannov Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Flere tolærertimer og bedre mulighed for holddeling.

Generelt flere lærere på skolerne, så vi får en mere stabil drift, der for eksempel muliggør, at kollegerne kan gå fra til efteruddannelse med videre uden det alt for store brug af vikarer.

Styrke klasselærerrollen og sikre, at der er tid, rum og råd til lejrskoler, ekskursioner, teateruger og andre gode faglige oplevelser, der styrker fællesskaberne.

Skabe bedre rammer for stærke fagudvalg på skolerne.

Det sidste bliver mildt sagt ikke mindre vigtigt, når nu de nye fagplaner skal godt ud at leve – og hvor AI’s indtog i både lærernes og elevernes hverdag skal håndteres.

DLF oplever en klar anerkendelse hos regeringen om, at folkeskolen har brug for et løft. Og at lærerne spiller en helt afgørende rolle her.

Vi står derfor over for en spændende tid for vores folkeskole – og vi kommer i DLF til at arbejde benhårdt for at sikre, at regeringens gode ambitioner og investeringer rent faktisk materialiserer sig i forbedringer, der kan mærkes på skolerne og i klasselokalerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En spændende tid: DLF kommer til at arbejde benhårdt 

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS