En lov for meget

RETRÆTE: Skoleleder Allan Krone kunne godt have undværet Folketingets indgreb i lærernes arbejdstid

HADSUND: 35 år går ikke hen, uden at der går en skygge for solen indimellem, og sådan har det da også formet sig for skoleleder Allan Krone, siden han i 1980 trådte i Folkeskolens tjeneste.

Af Asbjørn Hansen, asbjoern.hansen@nordjyske.dk

For eksempel viste det sig at være noget af en udfordring at få bygninger og arbejdsmiljø til at gå op i en højere enhed, da man i 2005 rykkede ind i den helt nybyggede Hadsund Skole.

- 2005 til 2008 var op ad bakke. Enhver tænker, når de ser den her skole: ”Hold kæft, hvor er I heldige”. Og i dag elsker jeg de her bygninger. Men processen var træls, meget træls, siger Allan Krone.

Alligevel er det ikke den periode, han peger på, når han skal nævne det værste ved sin tid som skoleleder.

- Jeg kunne godt have undværet lov 409. Ingen kan for alvor være uenig i skolereformens mål, som vi i øvrigt har arbejdet efter i mange år her på skolen. Men at tvinge en arbejdstidsregulering igennem ved lov, som det skete, var både unødvendigt og uværdigt, siger Allan Krone og uddyber:

- Vi prøver at uddanne folk til åndsfrihed og og demokrati. Så kan man ikke slå folk ned på den måde.

Konsekvenserne har været mærkbare.

- Det er udtryk for den værste indre svinehund, at lærere ikke bestiller noget. Og resultatet nu er, at folk ikke kan nå at forberede sig ordentligt. Det er jeg nødt til at sige ærligt: Det går ud over børnenes læring, siger Allan Krone, som jævnligt ser lærere i krise.

- Det er ikke sjovt at se dygtige, engagerede kollegaer sidde og knibe en tåre, fordi de simpelthen ikke kan nå det, de skal. Det er ikke engang dem, der bekymrer mig mest, for de får luft for deres frustration. Det er værre med dem, der stilfærdigt går og knokler, indtil de bryder sammen, siger Allan Krone.

Han ved, hvad han taler om, for han oplevede personligt lynet slå ned i 2011, da han gik ned med stress.

- Det var første skoledag, og alt var planlagt, men det er altid sådan, at folk kommer ind og spørger om det ene og det andet. Og den dag kunne jeg ikke svare på noget. Jeg måtte sige, ”det ved jeg ikke”. Jeg kan bedst beskrive det ved, at jeg ikke havde nogen kontakt til mit hoved, fortæller Allan Krone.

Han mener, at sammenbruddet skyldtes flere faktorer. Det kneb med at styre skolens økonomi.

- Og det kan jo få alvorlige konsekvenser. Hvis jeg skyder ved siden af, kan jeg blive nødt til at fyre tre-fire medarbejdere, og meget af sommeren gik med spekulationer frem og tilbage. Samtidig fik vi at vide, at min søn har sklerose. Jeg vågnede tit ved 3-4-tiden om morgenen og kunne ikke falde i søvn igen, fortæller Allan Krone.

En af de ting, han ikke kommer til at savne ved sin afgang er økonomistyringssystemet Opus.

- Det er håbløst, og det er jeg ikke den eneste, der mener. Der findes ikke en skoleleder, der ikke har sit eget Excel-regneark kørende ved siden af, siger Allan Krone.

At han efter tre måneders pause blev i stand til at sætte sig ved roret igen, tilskriver han især sine gode kolleger.

- Jeg har et fantastisk lederteam, der fuldstændig tog over. Morten (Lyhne Sørensen, viceskoleleder, red.) kom hver fredag og holdt mig opdateret, uden at jeg behøvede tage direkte ansvar for noget. Samtidig fik jeg psykologhjælp, og til sidst lykkedes det, heldigvis, siger Allan Krone.

Og så er vi tilbage til det positive indtryk, som frem for noget står tilbage for den afgående skoleleder:

- Du må for guds skyld ikke få mig til at lyde som en sur gammel mand, for det er jeg ikke, slet ikke, siger Allan Krone.