En Læringsuge

For to år siden kendte vi ikke til begrebet ’en læringsuge’. Vi arbejdede med kendte rammesætninger for læring og udvikling, og vi etablerede kurser, temadage, workshops, seminarer og konferencer. I forbindelse med den politisk udstukne opgave: at kompetenceudvikle lærere og ledere i Folkeskolen i forhold til øget inklusion, opstod der et behov for et alternativ til eller en intensivering af de kendte kursusrammer. Fordi opgaven med øget inklusion allerede var der, og så mange professionelle som muligt så hurtigt som muligt og så effektivt som muligt skulle understøttes i fortsat at have mod på og føle sig yderligere kompetente til at arbejde med øget inklusion.

De faglige søjler, kompetenceudviklingen skulle hvile på, var ingen i tvivl om, hverken forskerne eller praktikerne: den professionelles ledelseskompetence, relationskompetence, didaktiske kompetence og en særlig opmærksomhed på forældreperspektivet som betydningsfuldt for den inkluderende praksis i netop den klasse, på netop den skole, med netop den elev- og forældregruppe.

Ingen var ej heller i tvivl om, at skulle effekten ses, mærkes og høres så hurtigt som muligt, skulle indsatsen være praksisnær. Og netop her var der behov for at finde et alternativ til begrebet ’kursus’, når det primære fokus skulle være på besøg i praksis og refleksion i og over praksis. Forudsætningen for besøg i praksis er afklaring og udveksling af det menneskesyn, den teori, metodik og praksis, der forbundet med inklusionsbegrebet. Ligesom etikken ved besøg og den reflekterende samtale er gennemgående på en læringsuge.

På læringsugen er balancen mellem input og output central: Hver gang du ’får’, skal du ’give’. Efter et oplæg og efter et besøg skal der tænkes, overvejes, reflekteres, spørges, lyttes, samtales, udveksles og nytænkes både i forhold til: hvad så jeg, hvad hørte jeg og hvordan klinger det an i forhold til min praksis, i forhold til din praksis, i forhold til vores praksis, og hvad giver det inspiration til at gøre mere af, mindre af, helt holde op med, eller prøve for første gang. Blikket vendes i kortere stunder op mod det fælles for efterfølgende igen at vende sig væk fra det fælles fokus og ned blandt deltagerne på læringsugen. Disse tilbagevendende refleksions og nytænkningsprocesser varetages af en procesansvarlig, der har det fulde ansvar for den dialogiske setting og for rammen, men ikke for indholdet. Det er deltagernes.

Ingen deltagere på læringsuge kan derfor alene forholde sig lyttende. Alle bliver kontinuerligt og tilbagevendende inviteret ind. Tyngden i en læringsuge ligger på den strukturerede indholdsdialog mellem deltagerne og de lærere, der har haft besøg og mellem deltagerne indbyrdes på læringsugen. Derfor bliver deltagerne kompetente bidragsydere i et fagligt fællesskab, og derfor når en læringsuge andre steder. Steder hen, hvor handlingstilliden, modet og lysten til faglig udvikling har gode vilkår.