En arbejdstids-quiz for politikere

To af de nedenstående eksempler holder ikke vand, ét gør, men hvilket?

Eksempel 1: Journalist Hansen har arbejdet på en historie i lang tid. En tidlig morgen ringer hans redaktør og fortæller, at der er sket en udvikling i sagen, hvorfor han omgående skal stille på redaktionen. Hansen ankommer kl. 5 og arbejder uafbrudt til kl. 23. Næste dag skriver han 18 arbejdstimer på. »Det går sandelig ikke,« siger redaktøren, »for ifølge Lov 407 kan journalister højst få løn for 14 timers arbejde pr. døgn.«

Eksempel 2: Et Aalborgfirma har på Sjælland tre kunder, der alle skal serviceres »her og nu«. Servicetekniker Nielsen har lovet at klare dem alle tre på én lang dag. Han tager af sted i firmabilen kl. 5 og returnerer igen kl. 23. Næste dag skriver han 18 arbejdstimer på. »Det går sandelig ikke,« siger direktøren, »for ifølge Lov 408 kan serviceteknikere højst få løn for 14 timers arbejde pr. døgn.«

Eksempel 3: Folkeskolelærer Jensen skal på lejrskole med 8.a. For at være tidligt fremme, tager klassen af sted med bus kl. 5, og så er Jensen ellers »på« indtil kl. 23, plus at han en gang eller to i løbet af natten skal tage en runde for at sikre, at eleverne er på deres værelser og sover. Men den tid tæller han ikke med. Da Jensen kommer hjem, skriver han 18 arbejdstimer på for førstedagen. »Det går sandelig ikke«, siger skolelederen, »for ifølge Lov 409 kan folkeskolelærere højst få løn for 14 timers arbejde pr. døgn«.

Hvilket af de tre eksempler kunne være hentet fra virkelighedens verden? Send dit svar til: mail@kbrauner.dk. Præmien er på 50 kr. omtrent svarende til den diæt efter skat, som en folkeskolelærer oppebærer pr. døgn, når han er på lejrskole med kosten betalt.