Den svenske kultursociolog Mats Trondman inddeler moderne elever i fire elevtyper med hver deres læringsstrategier:
De to velsocialiserede elevtyper trives med skolen, men af forskellige grunde:
- Elever med instrumentel præstationsrettet strategi går højt op i deres resultater og karakterer. Trondman kalder deres læring overfladelæring.
- Elever med en kommunikativ forståelsesorienteret strategi lærer, fordi de er generelt nysgerrige og videbegærlige. Trondman kalder deres læring dybdelæring.
De to ikke-socialiserede elevtyper mistrives i skolen, men af forskellige grunde:
- Elever med afstandtagende modkulturel strategi er negative overfor skolen og opgivende i forhold til egne præstationer. Trondman kalder deres læring for modlæring.
- Elever med afstandtagende boheme-strategi føler sig hævet over skolens indhold og metoder. De bruger meget tid og energi på en interesse, som ligger udenfor skolen. Trondman kalder deres læring for alternativ læring.
Det er altid problematisk at putte mennesker i kasser, men den slags modeller kan godt sætte fornuftige tanker i gang. Elevernes tilhørsforhold til disse strategier er selvfølgelig hverken statisk eller entydig. Der er helt sikkert elever, hvis læringsstrategi er påvirket af det enkelte fag og den enkelte lærer.
I den gode skole prøver lærerne vel at få eleverne til at udvikle en forståelsesorienteret læringsstrategi, fordi den alt andet lige giver dem:
- størst fornøjelse af livet
- bedst mulighed for at videreuddanne sig og få arbejde i en produktion, som i Danmark forhåbentlig kommer til at værdsætte nysgerrighed, fantasi og kreativitet mere end noget andet
- lyst til at deltage aktivt i demokratiet
Hvordan vil en test- og læringsmålstyret undervisning påvirke elevernes dragning mod de forskellige typer læringsstrategier?
Læs og kommenter også gerne mine andre indlæg om test- og målstyring:
http://www.folkeskolen.dk/563374/vejen-til-succes---maalustyrlig-undervisning-1
http://www.folkeskolen.dk/563753/but-why-you-have-got-grundtvig
http://www.folkeskolen.dk/564822/maalustyrlig-undervisning-vi-foeler-derfor-laerer-vi
ELEVTYPER I DEN TEST- OG LÆRINGSMÅLSTYREDE SKOLE
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.