Elevplanshovsa

»På længere sigt vil elevplanerne spare mødetid. Så skal man ikke sidde og snakke så meget, så har man det i stedet på skrift«, sagde Bertel Haarder i TV2-nyhederne onsdag i sidste uge. Og han mener det åbenbart, for han gentog det fredag på en konference i Eigtveds Pakhus. At udtalelsen intet har med virkeligheden at gøre, viser, hvor lidt ministeren ved om skolens hverdagsrealiteter. Der er brug for mere skole-hjem-samarbejde, ikke mindre. Og der er ikke brug for mere bureaukratisk papirnusseri.

Reglerne om elevplaner skal gælde fra august, men udkastet til bekendtgørelse er først sendt til høring nu, så skoleledere og lærere har mere end svært ved at forklare forældre og elever, hvad det kommer til at betyde. For de ved det ikke selv.

Det fremgår, at alle elever skal have en skriftlig plan i alle fag, og at elevplanen skal indeholde »resultater« af den løbende evaluering, »den besluttede opfølgning« og eventuelle aftaler med forældrene om, hvordan de kan hjælpe til med at nå de opstillede mål. Der står ikke, hvad der menes med »regelmæssig« udlevering af planen, men en velvillig tolkning kunne være, at der ikke skal sendes planer hjem i alle fag hver gang, og at man lokalt bestemmer, hvor omfattende rapporteringen skal være. Hvis kommunalbestyrelserne fastsætter rimelige rammer og aftaler realistiske arbejdsvilkår, kan elevplaner blive et godt tilskud til lærer-elev-dialogen om skolearbejdet og til samarbejdet mellem skole og hjem. Men meget kan gå galt, og den forcerede hovsa-gennemførelse med helt urimelig kort tid til afklarings- og forberedelsesarbejdet har allerede ødelagt meget.

-th