Elevfravær og talmagi

Ikke-godkendt elevfravær er stigende for 0-9. klasse:

Ifølge figur 5 i rapporten ses en stigning i ikke-godkendt fravær. Stigningen er kraftig for 7-9. klasse fra 2013/2014 til 2014/2015. Dette er ikke udtryk for en udvikling som er status-quo, men er udtryk for en negativ udvikling.

Procenter er taknemmelige:

Ifølge rapporten oplever:

• 10 kommuner en stigning mellem 0,1 procentpoint og 0,4 procentpoint, og 1 kommune oplever en stigning på over 0,4 procentpoint i godkendt fravær (side 9).
• 28 kommuner en stigning mellem 0,1 procentpoint og 0,4 procentpoint, og 4 kommuner oplever en stigning på over 0,4 procentpoint i sygefravær (side 10).
• 42 kommuner en stigning mellem 0,1 procentpoint og 0,4 procentpoint, og 5 kommuner oplever en stigning på over 0,4 procentpoint i ikke-godkendt fravær (side 10).

Ministeriet har angivet udviklingen i procent point. Der skrives eksempelvis på side 9 ”Der er dog for de fleste af disse kommuners vedkommende tale om en beskeden stigning på mellem 0,1 og 0,4 procentpoint.”. Men procenter er taknemmelige. Vi vil illustrere det med et eksempel:

En halv million folkeskoleelever (lavt sat) der har 200 skoledage hver, svarer til 100.000.000 skoledage - hundrede millioner skoledage. En ændring på blot 0,1 procentpoint vil derfor svare til

100.000 skoledage!

Spørgsmålet er så, hvor mange flere fraværsdage disse procentsatser reelt dækker over? Vi har ikke de præcise tal, men ovenstående regneeksempel belyser, at selv små bevægelser i procenter kan dække over et stort antal reelle fraværsdage.

Stigningen i sygefravær i 32 kommuner ud af 99, svarer til at overskriften kunne være:

33% af kommuner oplever et stigende sygefravær!

Stigningen i ikke-godkendt fravær i 49 kommuner ud af 99, svarer til at overskriften kunne være:

50% kommuner oplever et stigende ikke-godkendt fravær!

Rapporten tager ikke hensyn til delvist fravær:

I rapporten side 11 fremgår det, at ” Skolerne indberetter elevernes dagsfravær for hver af skolens elever. Det er op til skolelederen at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Det skal understreges, at de indberettede tal således ikke dækker al fravær, hvis fx dette har været ’den første time’ eller lignende delfravær, som skolelederen ikke har defineret som dagsfravær.”

Vi er bekendt med, at mange elever går hjem før skoledagens ophør. Nogle elever har i den forbindelse fået en lægeerklæring, andre elever går tidligere hjem på grund af hovedpine, mavepine og trivselsproblemer. Da fraværet er registreret på dagsbasis, og da fraværet ikke opgøres på samme måde, indgår dette fravær formentlig ikke i statistikken.

Der er derfor et stort mørketal: Elever, der af forskellige grunde er nødsaget til at gå hjem før skoledagens ophør, optræder ikke i statistikken.

Rapporten afspejler ikke den fuldt implementerede skolereform:

Rapporten er baseret på data ved udgangen af skoleåret 2014/2015. Da den obligatoriske lektiehjælp er fuldt implementeret fra sommerferien 2015, og skoledagen dermed er blevet længere for mange elever, afspejler rapporten ikke folkeskolens virkelighed.

Blandt andet Formand for Danske Børnelægers Organisation i Danmark, Morten Gervil, Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, Birgitte Larsen, formand for Stressforeningen, Skolepsykolog og børnelæge Lisbeth Lenchler-Hübertz har udtalt, at man ser et stigende antal børn som mistrives i forbindelse med reformen og den længere skoledag.

Vi oplever også, at et stigende antal forældre henvender sig med beretninger om børn, hvis trivsel er væsentligt forringet efter sommerferien.

Kilder:

https://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Nov/151110%20Fravaer%20i%20kommunale%20grundskoler.pdf

https://www.folkeskolen.dk/572279/fakta-om-folkeskolen-skolelivet-goer-ondt-for-mange-danske-elever