Efterårssange i billeder og ord

Efterårssange i billeder og ord

Lyrik kan læses på mange måder. Man kan i de smukke efterårsdage (og der er nogle dage, der har særligt smukt efterårslys) læse efterårssange og salmer ude i efteråret.

”Æblet lyser rødt på træernes grene,”, ”Nu er det længe siden”, Nu falmer skoven trindt om land” og ”Septembers himmel” er alle hentet fra Højskolesangbogens efterårssektion. I en kombination af udeskole, stedbaseret læsning, ”Grib-litteraturen-didaktiske-greb” og almindelig glæde over det smukke vejr gik mit danskholdet på Læreruddannelsen i Aalborg mandag formiddag ud i den nærliggende ØsterÅdalen. Med gummistøvler og iPhone.

Tre og tre fik de et efterårsdigt og denne lille opgave:

1. Find et sted her i naturen, hvor du synes, digtet skal læses.

Tag en kort video, hvor en af jer læser første strofe (eller en anden strofe).

Tænk på vinkel, perspektiv, stemning.

2. Lav en opstilling med artefakter, der passer til sangen/ salmen. Tag et billede af jeres opstilling.

3. Overvej, hvordan I ville bruge uderummet /stedet i lyrikundervisningen. Fordele, muligheder, ulemper, …..

Dernæst viste den lokale naturvejleder Esben Buch rundt i området. Han vidste alt om naturen, om fugle og dyr, men også om talemåder, der er hentet fra naturen: ”Man skal ikke gøre i nælderne”, ”Man skal ikke springe over, hvor gærdet er lavest” og ”Der er ugler i mosen” . Og hvorfor hedder ”Slåen” mon egentlig Slåen. Og hvad kan Skvalderkål føres tilbage til?

Der er meget i naturens store verden, man ikke vidste, at man gerne ville vide. Det var danskundervisning, hvor det handlede om at se! Om at høre, føle, lugte og om at have kroppen med.

Det var også lyrik i lokalområdet.

Det kræver ikke meget at gå ud i den nærliggende omverden. Man må blot som lærer vide, hvad man har som formål med udeskole&dansk, så er mulighederne mange. Her var det lærerstuderende, der fik lov til selv at prøve fortolkningsopgaverne, og forhåbentlig kan de overføre oplevelsen til folkeskolen og praktikken og virkeligheden som lærere.

Kirsten Jørgensens efterårssang fra 1982 har denne strofe som første strofe:

Æblet lyser rødt på træernes grene,

høsten går ind.

Går igennem skoven ganske alene,

stille i sind.

Gyldne farver og sensommerbrise

fylder hjertet med vemodig musik

- går og nynner en sensommervise

fjernt fra byens larmende trafik.