De første 100 dage med reformen er gået. Vores klub KL, med øverste administrerende direktør og chef med de store ambitioner CA, lagde hårdt ud for den nye sæson. Overlæggeren i stangspring blev sat ekstra op. Problemet var bare, at den udleverede stang var for kort og af for dårligt materiale. Den knækkede for et godt ord, og var heller ikke særlig bøjelig. Vi skulle selv sørge for faldpuden og selv sætte overlæggeren op igen, hver gang vi rev den ned. Her manglede vi så også en stige eller noget andet, for at få placeret den igen. Nogle af mine klubkammerater har meldt sig syge, og der har faktisk været en del fravær her på det sidste, pga. af opståede skader under forsøgene på at komme over overlæggeren. Mange af de ældre har simpelthen meldt sig ud af klubben. Hvad så med os andre, der prøver at klare dagen i klubben, med de krav og målsætninger vi ligesom skal leve op til fra KL og øverste chef CA? Vi klarer det måske, med skam at melde, fordi vi, i den daglige træning, er nødt til at springe over, hvor gærdet er lavest.
Steen M. Andersen, Marienlystvej 15, 8600 Silkeborg
Efter 100 dage med reformen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.