Effektivitetsmåling

Virksomhedsplan - måling af effektivitet. - Man kunne fristes til at tro, at skolen var en fabrik. Et foretagende, hvor arbejderen (læreren) fylder flere og flere komponenter på det 'råmateriale', der kommer ind i den ene ende, for så at konstatere, at der kommer et færdigt produkt ud i den anden. Sidst her søndag den 19. maj var det Dansk Industri (DI), der ville have indført målinger og sammenligninger mellem de enkelte skoler. 'Man skal lytte til aftagernes behov!!', sagde de! Så vi kan få de rigtige færdigprodukter på hylderne, kunne man fristes til at svare.

Hvornår bliver vi fri for sådan noget forvrøvlet skrivebordsarbejde. Skolen er ikke en fabrik. Skolen er et sted, hvor der arbejdes med levende mennesker. Vi kan ikke bare fylde på. Vi har også en lille Peter, som gerne skulle finde så trygge rammer, at han også kommer ud af buskene og deltager på lige fod med kammeraterne. Vi har bavianerne, som gerne vil styre det hele uden at tage hensyn til andre end sig selv. Vi har barnet, hvis mor eller far stadig sidder hårdt og godt på det, men som absolut trænger til frihed og så videre. Vi skal også tage os af den sociale side. Ja, vi er faktisk alt for ofte pisket til at tage os af den, før vi kan gå i gang med at undervise. Hvordan vil man måle og veje her? Jeg har et andet forslag. Hvis Dansk Industri vil gøre noget for folkeskolen, så burde den arbejde på at skaffe skolen penge til undervisningsmidler, skaffe penge til ordentlige og tidssvarende skolebygninger. Skaffe penge til de højt forkætrede teknologiske vidundere: pc'erne. Og så ellers lade os tage os af det, vi er uddannet til: at undervise.

Dansk Industri plæderer også for, at det skal være lettere for forældrene at flytte deres poder. Det kan ikke blive lettere, end det er nu!! Måske burde man gå en helt anden vej. Man kunne jo helt overlade ansvaret for elevernes skolegang til forældrene. Det ville i første omgang give den almindelige folkeskole den samme mulighed, som de private skoler har, nemlig at bede en elevs forældre om at finde en anden skole til eleven, hvis ikke han/hun følger de fælles spilleregler, som skolen er nødt til at sætte op med hensyn til såvel opførsel som indlæring. Det kunne også i anden omgang føre med sig, at forældrene nok blev lidt mere opmærksomme på, hvordan deres børn arbejdede i skolen. Måske er det i virkeligheden det allervigtigste.

Og endelig et hjertesuk! Kunne vi da ikke snart blive fri for alle de skrivebordsgeneraler, der igen og igen skal udtale sig om undervisning. Er de mon klar over, at folkeskolens lærere, på trods af mangel på undervisningsmidler, på trods af utidssvarende lokaler, på trods af skolelovens fortænkte ideer, på trods af forvirrede og urolige elever, alligevel forsøger at drive sober og god undervisning! Kan man mon blive ved med, ustraffet, at nedgøre det arbejde, der udføres i skolen?

Finn Biørn

Holmegårdskolen, Hjørring