En af dagen talere, den norske læreruddanner og forsker Marit Johnsen Høines kom med et nyt ord til de deltagende matematiklærere – Dybdelæring.
Dybdelæring er når eleverne arbejder kvalitativt med det fagligt stof, når de deltager aktivt i deres egen læreprocesser og bruger læringsstrategier og evner til at reflektere over deres egen mestring og fremgang. Når eleverne arbejder undersøgende, argumenterende og kommunikerende i et livlangt læringsforløb.
Dybdelæring som uddannelse, både for den matematiske tænkning i menneskers liv og deres faglige udvikling.
Dybdelæring er det modsatte af træning af færdigheder.
Det er nødvendigt med dybdelæring i en tid, hvor mængden af viden er eksplosiv, hvor skolen ændrer sig, og hvor vores opfattelse af læring ændres, hvor fakta er, at der bruges en del tid på træning i matematiktimerne, og hvor der er opfundet maskiner, der kan overtage nogle af de besværlige og tidsrøvende udregninger.
Mikael Skånstrøm, viste os alle fælles måls vigtigste side, opmærksomhedspunkterne. Hvad er det, vi som lærere skal være opmærksomme på at eleverne lærer, og ikke så meget, hvad de laver. Vi farer ofte videre til siderne med færdigheds- og vidensmålene, men burde stoppe op ved opmærksomhedspunkterne og fagets formål!
Det går fremad med os i Timms, selvom der er 20 %, der ikke kan lide matematik. Ikke så godt, at så mange elever ikke ikke kan lide faget.
Det er vist tid til noget mere dybdelæring i matematiktimerne!
Dybdelæring!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.