Drop spisefrikvarteret

Der er stadig væk mange skoler med et ”spisefrikvarter” på ca. 15 minutter hvor skolebørnene kan spise sin frokost. ”Spisefrikvarteret” passer ikke til ønsket om sunde og livsglade børn med gode spisevaner. Sidst på formiddagen er vores smagsløg vågne, mange har god appetit og børn og unge har muligheden for en øget maddannelse fra skolens hverdag.

Det tager tid at nyde, spise groft, blive udfordret, og at spise varieret kan ikke bare overstås. Nydelse kræver fordybelse og tid til at smage og opleve madens forskelligartethed. Detkan give et større repertoire og madmod på at prøve ny mad.

Gode madvaner kræver tid

Kort tid til spisning sætter nogle rammer for hvilken mad man kan nå at spise sig mæt nok i til at klare de næste mange timers skolearbejde. Det behøver ikke at være dårligt med rugbrødsklapsammen med leverpostej eller en blød bolle med godt fyld – men variationsmulighederne i maden er begrænsede. Der bør være tid til at spise mange grove grønsager, bælge ærter eller pille skrællen af kartofler eller skaller af rejer.

Maddannelse kræver tid til måltidet og alle de er aspekter der er i det, f.eks. sanselige oplevelser, fællesskab og det at dele nydelse. Kulinarisk visdom omfatter bl.a. råvarekendskab, kendskab til sæson, håndværksmæssige færdigheder og at kende smage, viden om retter og kompositioner.

Vores mad er en central del af dagliglivet og har stor indflydelse på vore omgivelser – på landskabet og på biodiversiteten. Det giver mening når man oplever dette og den mulighed er der i skolens dagligdag: alt sammen forbrugerkundskab, kvalitetsbevidsthed og meget mere af almendannende karakter.

Her er et citat fra Folco Portinaris Slow Food-Manifest da den internationale Slow Food-bevægelse blev stiftet i1989.

”Vort århundrede (1900-tallet), hvis begyndelse og hele udvikling har stået i industrikulturens tegn, opfandt først maskinen og gjorde derefter maskinen til forbillede for menneskelivet.

Vi er slaver af hastværket og er alle bukket under for den samme snigende virus: ”Det hurtige liv”, som bryder vore vaner op, trænger ind i hjemmenes privatsfære og tvinger os til at spise ”fast food”.

For at leve op til sit navn bør Homo Sapiens gøre sig fri af hastværket, inden det reducerer mennesket til en truet art.

Et beslutsomt forsvar for de stille materielle glæder er den eneste måde, hvorpå man kan modstå ”det hurtige livs” universelle vanvid.

Gid passende doser af sikker, sanselig glæde og langsom, vedvarende nydelse må beskytte os mod smitte fra alle dem, der forveksler hektisk hastværk med effektivitet.

Modstanden må begynde og et godt sted er måltidet og med at udvikle vores evne til at smage og afvise hurtigmaden med dens ødelæggende og nedværdigende virkninger.”

Mad og måltider skal alt andet end overstås

Der bør findes tid til at skolebørn i løbet af dagen kan nyde ordentlige måltider sammen. I en verden, hvor smagens glæder ikke altid indlæres gennem afslappede måltider omkring et spisebord, er vi nødt til at gøre en bevidst indsats for at denne kulturform ikke forsvinder.