Drama om den fortabte søn i 3. klasse

Nogle bibelhistorier er umiddelbart nemmere at udtrykke sig om end andre. Hvis jeg siger, udtryk dig om ”Noas ark”, hvor mange af jer tænker så på en tegning af en båd med noget ,der med god vilje ligner et par giraffer og et par katte? Og med en regnbue øverst på papiret? Mange af jer har garanteret selv tegnet tegningen i jeres skoletid. Og jeg kunne sagtens forestille mig at stille samme opgave, hvis jeg fik en vikartime i indskolingen.

Analyse

Nogle fortællinger kan være lidt vanskelige at komme til bunds i, når man lige er startet i 3. klasse. Hvordan skal lignelsen om den fortabte søn eksempelvis forstås?

Først læses lignelsen op. Man taler sammen i klassen om det læste. Læreren forsøger med spørgsmål som: "hvad ville din far sige/gøre, hvis du forlod familien?" at gøre indholdet mere nærværende for børnene. Eleverne har svært ved at forstå, at faren ikke bare flyver efter sønnen. Det giver anledning til at tale om tiden, lignelsen foregår i.

I små grupper bliver eleverne bedt om at dramatisere små stykker af lignelsen. Hvad siger far, søn og bror, da sønnen rejser ud? Da han kommer hjem? Hvorfor siger de det, de gør? Hvordan har de det?

Eleverne som de aktive

Børnene kaster sig hurtigt ud i at dramatisere. De viser de små stykker oppe ved tavlen. Det er skønt at se, at nogle af de børn, der ikke altid er så aktive i det mundtlige, kommer mere på banen, når de også bruger kroppen, og når det, de siger, er en del af en rolle.

Bagefter talers der om, hvad der er blevet vist og sagt som en del af forklaringen af, hvad lignelsen handler om.

De møder den igen

Eleverne har ikke arbejdet med ”Den fortabte søn” for sidste gang. De møder den igen i overbygningen. Her er det ikke så nemt at lokke dem til at dramatisere. Men måske gør undervisningen i 3. klasse, at de lidt nemmere kan fortolke lignelsen i 9? Jeg oplever tit, at det kreative arbejde og fortællingerne i indskolingen har givet eleverne et solidt grundlag at trække på, når jeg møder dem i 8.