I sin oprindelse var kandidatuddannelsen på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i pædagogisk psykologi et uddannelsesmæssigt flagskib inden for lærerverdenen. Med den udvikling, der er igangsat af DPU vedrørende optagelseskriterier, er grundlaget lagt for en veritabel sænkning af dette flagskib.
I studieordningen for kandidatuddannelsen har man opstillet seks kategorier af ansøgere, der har mulighed for at søge optagelse på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi.
En af kategorierne, hvorfra man kan optages direkte uden krav om supplering, er gruppe tre: en professionsbacheloruddannelse. Denne uddannelse består af en læreruddannelse/pædagoguddannelse på de sædvanlige fire år. Det fjerde år udføres en »større selvstændig opgave i tilknytning til et af linjefagene«. Denne større selvstændige opgave er på 25 sider. Tidsmæssigt omfang er 0,15 årsværk. Efter denne proces har man ret til at kalde sig professionsbachelor.
Til sammenligning kan nævnes kategori fem: »en mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer eller pædagog med krav om et halvt års faglig supplering i suppleringsforløbene videnskabsteori og pædagogisk psykologi«.
Der er desuden eksempler på, at professionsbachelorer er blevet optaget direkte fra seminariet, og ansøgere med læreruddannelse og en PD i psykologi samt rigelig pædagogisk erfaring har fået afslag.
Hvordan er DPU nået frem til denne favorisering af ansøgere, der er nyuddannede lærere, på bekostning af læreruddannede med ældre uddannelser, men med den påkrævede opkvalificering?
DPU sænker niveauet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.