DLF mener: Trivsel og faglighed

Er faglighed og trivsel hinandens modsætninger? Sådan lyder det indimellem i debatten. Men når lærere har mulighed for at tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i elevernes behov, så opstår der trivsel ud af fagligheden.

De 1.000 psykologer, der for nylig skrev et brev til Folketingets medlemmer, peger på, at der skal være bedre forhold for lærernes undervisning, hvis trivslen skal fremmes. Det har de ret i. De skrev, fordi de er stærkt bekymrede over den øgede mistrivsel hos børn, og de påviser, at der vil kunne spares millioner af kroner senere i børnenes liv i for eksempel psykiatrien, hvis der i stedet sættes ind for at skabe en mere børnevenlig hverdag i folkeskolen.

Ud over kroner og øre peger de også på hele den menneskelige side af sagen. Og den er slem! I dag behandles 50 procent flere børn i psykiatrien end for bare ti år siden, og vi ved, at antallet af børn, der ikke vil i skole, også er steget voldsomt. Lærere genkender problemet. De fortæller om, at der i alle klasser sidder elever, som ikke får den rigtige støtte. Billedet bekræftes i en rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fra foråret, som påviste, at 7,5 procent af eleverne har behov for hjælp, men ikke får det.

De 1.000 psykologer peger på, at forholdene for undervisningen i skolen skal gøres bedre. De skriver, at en del af løsningen er: “at lærerne får mere forberedelsestid til at lave en motiverende og inspirerende undervisning. Det er afgørende, at undervisningen passer til børnene, frem for at børnene skal passe til undervisningen, og god undervisning kræver ordentlig forberedelsestid”.

Det er befriende at læse, at også andre peger på det faktum, som lærere har påvist igen og igen. Hvis “undervisningen skal passe til børnene”, som psykologerne skriver, så skal der – ud over forberedelsestid – være politisk og økonomisk opbakning til det pædagogiske aspekt af lærerarbejdet. Der, hvor læreren for alvor kan vise sin professionalisme og forme undervisningen, så den motiverer eleverne.

Undervisningen i folkeskolen har længe været styret af bunker af læringsmål, som i mange tilfælde har tvunget lærernes fokus over på “det, vi skal nå”, og dermed væk fra pædagogikken og det at lade undervisningen tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger. For mange undervisningstimer, fokus på test og for lidt tid til forberedelse har alt sammen været med til at fjerne fokus fra pædagogikken og didaktikken i lærerarbejdet.

Faglighed og trivsel er ikke modsatrettede størrelser. Der kan opstå rigtig meget trivsel af høj faglighed i undervisningen. Det er en kerne i lærerarbejdet at få det til at opstå. Det er ikke let, men lærere kan faktisk undervise, så det passer til børnene. Hvis de får lov.