Jeg vil her prøve at sammenfatte, hvordan jeg ser digital dannelse udfordrer tyskfaget i grundskolen.
Hjemvendt efter Brobygningskonference om Digital dannelse i tysk med oplægsholderene Karin Levinsens oplæg Digital dannelse, it didaktik og tyskfaget og Axel Krommers oplæg Sprachenlernen under der Bedingungen der Digitaliserung..
Digitaliseringen er et vilkår i vores samfund i dag. Det er jo så åbenlys er en bred politisk beslutning, som ses i de mange penge målrettet it-strategier i folkeskolen. Det er altså et vilkår med stor politisk bevågenhed som ikke kan vælges fra. På lærersiden såvel som i samfundet generelt deler det folk op i to lejre. De teknologiforskrækkede, der ser farer alle steder og vil forbyde mobiltelefoner og giver computerspil og facebook m.m. skylden for alt ondt. Sådan som det ifølge Axel altid har været kutyme, når noget nyt kommer til – jf. bare dengang videoen kom frem… - og de andre, der i større eller mindre grad accepterer teknologien som et vilkår, vi må forholde os til.
I tyskfaget kommer vi ikke uden om digital dannelse.
Den digitale historie er kort, at først fik vi it-værktøjer, som vi prøvede at indsætte i en meningsfuld sammenhæng i fagene. Som skole-it vejler husker jeg specielt et tysk-team, der koblede alle 8 moduler på tyskfaget. Jeg syntes de gjorde det genialt, og de havde 8 flotte opgaver, de førte ud i virkeligheden.
Så kom ITMF hvor der skulle udvikles digitale læremidler samt derefter tilskuddet til digitale læremidler på skolerne og meget af vores analoge materialer blev omsat til hjemmesider og pdf’er. Videoer og multiple choise opgaver. Nu skulle eleverne lære med it….
Forsker Hanne Levinsen taler om en specifik digital dannelse i skolen. Denne specifikke digitale dannelse handler om det 21 århundredes kompetencer. (Se tidligere blog: http://www.folkeskolen.dk/579693/bett-er-ogsaa-for-tysklaerere- ) Det handler selvfølgelig om at elever og lærere skal have basale grundlæggende færdigheder i betjening af it, men i højere grad om at kunne navigere i foranderlighed og kunne overføre kendte digitale færdigheder til nye områder og også udfordre kendte digitale færdigheder i et læringsperspektiv.
Karin Levinsen er med i et forskningsprojekt, hvor elever lave multimodale materialer til andre elever. Projektet har fokus på litterative processer i forhold til både faglige og digitale kompetencer. Litterative processer forstås ud fra en tænkning, at processer kører rundt og aldrig er færdige, men overføreres til nye sammenhænge - modsat vores sædvanlige tænkning at processer er lineære, hvor vi laver en plan – gennemfører de forskellige trin i undervisningen – og så har vi lært det. (Se også: http://vbn.aau.dk/da/publications/digital-literacy-and-subject-matter-learning(7e6bbcc8-bd65-4a13-a827-6bc8e7f7423d).html )
Ved at forholde sig til digital dannelse ud fra det syn, bliver den digitale dannelse et redskab i en proces der fremmer læring ved at rettelser bliver til forbedringer i dialog med leverne. Hvorfor nu det? Hvad er det teknologien giver? Teknologien giver en let tilgængelig og visuel brugerflade til informationssøgning, kommunikation, samarbejde og deling samt elevproduktion.
Læreren udarbejder et rammedesign som eleverne udfylder i samarbejde med læreren og gruppens øvrige medlemmer. Det kunne være omkring eventyr eller et andet fagligt tema. Det kunne også være et samarbejde om et projekt med andre elever, hvor man så også skal forholde sig til det at kommunikere og gebærde sig på nettet og de udfordringer, det giver.
Center for Digital Dannelse skriver på deres hjemmeside: Du opnår digital dannelse ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden. Det gør du ved at forholde dig positiv, men også kritisk til andre brugere. Og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed. (http://digitaldannelse.org/vidensbase/hvad-betyder-digital-dannelse/)
Digital dannelse i tysk handler altså om at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden.
Ser vi på fællesmål for de tre kompetenceområder i tysk mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund lægger det i høj grad op til at arbejde tyskfagligt med digital kompetence.
Jeg har kigget på hvad eleverne skal kunne ved udgangen af 9. klasse. Og hæfter mig ved:
· KULTURMØDER Fase 2: eleven kan anvende tysk i mødet med tysktalende fra forskellige kulturer. Dejligt hvis vi alle kunne mødes rigtigt, men mødet over internet er i høj med til at udvikle elevernes digitale kompetencer til det 21 århundrede. Tyskfagligheden ligger i elevernes samarbejdsprojekter og kommunikationen.
· TYSK som adgang til verden: Fase 2 Kan kommunikere på tysk med sprogbrugere lokalt og globalt.
· Og Skr. Kommunikation: Tekster og medier Fase 2 Færdighedsmål: eleven kan anvende digitale medier til kommunikation på tysk og Vidensmål: eleverne har viden om kommunikationsformer i forskellige medier og genre.
Helt klart vises vægten på arbejdet med digital kompetence i tysk under:
· Arbejdet med tekster og medierUndervisningen omfatter lyd, billeder, tekster og medier, som eleverne anvender til at kommunikere på tysk. Eleverne skal arbejde med hjemmesider i tyskundervisningen både eksisterende, men efterhånden også hjemmesider, de selv fabrikerer. Der sker en progression fra billede/film med enkelte ord, talt eller skrevet, til sætninger, derefter til tekster og til sidst dialoger og samtaler forbundet med handlinger.
· Først skal eleverne arbejde med at tilpasse sproget til medier, fx i form af simple lommefilmproduktioner (mobil/smartphone) eller anden medieproduktion på tysk, hvor de præsenterer sig selv, familie, hjem, hobby, omgivelser, et emne, en historie eller en handling.
· Senere skal eleverne anvende it og medier til autentisk kommunikation og opbygning af netværk med andre, som lærer eller taler tysk, fx på de sociale medier.
· Læringsmål
· Eleverne kan kommunikere med unge i lande, hvor der tales tysk, og samtidig opnå indsigt i forskellige kulturer via fx e-mail, blogs og hjemmesider.
· Eleverne kan kommunikere med andre, der lærer tysk gennem forskellige sociale medier, fx sms, Facebook og eTwinning.
· Eleverne kan kommunikere med unge fra tysktalende lande og kan tilpasse deres sprog i forhold til modtageren
Men digital dannelse kan ikke stå alene men sammen med digitale færdigheder udvikler eleven digitale kompetencer.(http://digitaldannelse.org/vidensbase/hvad-betyder-digital-dannelse/)
Digitale kompetencer i tysk handler altså ikke om at kunne mestre nogle programmer i undervisningen og kunne gå på en webadresse, men om at have de basale færdigheder til at kunne jonglere mellem programmer og værdiskabende samspil virtuelt.
Selvom det digitale univers er under konstant udvikling er der it-viden, der er basal og går igen på kryds og tværs. Her tænker jeg på filtyper, kopiere, sætte ind og gemme funktioner, gængse værktøjsliner med indhold – kedelige ting, som eleverne og også lærerne er nødt til at have styr på. Det er ikke nok at kunne et præsentationsprogram – nej kompetencen kommer, når man kan bevæge sig i nye værktøjer ud fra den tidligere opbyggede logik fra lignende værktøjer. Det betyder samtidig at ingen skal kunne alting – dejligt befriende! Det handler altså heller ikke om at bruge de digitale devices til at lære med. Ingen lærer nødvendigvis ved at have en ipad, en pc eller en iphone i hånden.
Det er mange lærers opfattelse at eleverne er bedre end de fleste lærere og selv kan finde ud af at bruge teknologien, så det kan man bare eleverne selv finde ud af. Den tager Karin Levinsen også op og siger at læreren ikke nødvendigvis behøver have lige så meget styr på it som eleverne, men læreren er den der sætter den faglige, didaktiske ramme, har overblik, kan udfordre eleverne og står for en løbende procesevaluering og tilretning sammen med eleverne.
Det nye og for mig spændende i Karins Levinsens oplæg var, at brugen af de digitale medier gør noget ved selve undervisningen. Det vil sige for tysk gør de digitale medier noget ved selve faget. Ikke blot kobles it på fag og emner, ej heller gøres fag og emner blot digitale eller vi tror på at vi lærer med it. Arbejdet med de digitale kompetencer i folkeskolen ændrer og påvirker den faglige kerne i faget.
Det handler ofte om at tage udgangspunkt i elevernes digitale verden – men i sprogundervisningen handler det også meget om at finde digitale værktøjer og skabe digitale fællesskaber som øger motivationen for at udvikle fremmedsproget hos eleven, fordi det gør læring interessant og vedkommende for eleverne.
I læringsmål er nævn sociale medier som facebook og etwinning. Facebook kender alle, mens etwinning er nok er mindre kendt. Etwinning er en gratis digital platform udviklet af european schoolnet til skoleverdenen i EU. Her kan man søge samarbejdspartnere, oprette lukkede twinspaces til samarbejdsprojekter med eleverne samt deltage i videndeling og gratis efteruddannelse. https://www.etwinning.net/da/pub/index.htm
Digital dannelse udfordrer tyskfaget.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.