Det nødvendige arbejde

Hvem skulle kunne være imod folk, der ærligt slås for børns vilkår i samfundet og er medlem af råd, der holder øje med tilsigtet forskelsbehandling eller utilsigtet ulighed mellem de ubefæstede sjæle. Derfor har denne kategori af pædagoger næsten frit spili forhold til de praktiserende lærere, der især passiviseres, når den gode pædagog med de gode hensigter påberåber sig videnskabelig-teknisk pædagogisk saglighed for at legitimere sig. Lærerne besvarer udspillet med dyb tavshed, for det meste, og går så hen og gør det nødvendige arbejde. Derefter siger den sublime pædagog så ifølge Folkeskolen nummer 47 i et indlæg om skoleledelse, at læreren bruger den traditionelle pædagogik for at beskytte sig selv i forhold til den nye af slagsen, der er vanskelig at håndtere. Og i en anden artikel kommer der en lang opremsning af det ønskværdige i forskellig forbrug af tid på et utal af niveauer. Tilsyneladende dropper en del nye lærere hurtigt folkeskolen, og hvem ville ikke gøre det med sådanne vilkår for arbejdet, men det er næppe dette forhold, DLF-pædagoger tænker på, når de giver øget arbejdsbelastning skylden for den registrerede nye lærerforsvinden. Foreningen er helt på bølgelængde med den nye pædagogik og tilhørende mål og værdier. Og ude på arbejdspladserne ved lærerne, at der ikke går en lige vej fra værdier og til handling. Så går de på arbejde,lukker tavst af over for værdiudladningerne, fordi det er umuligt at trænge igennem til mere sande sammenhænge ved hjælp af de praktiske eksemplers vej.

Modstanderen, børnevennen, er ikke hæmmet af praktisk viden og kunnen og udnytter den psykologiske viden, han har om lærerprofilen, der ikke mistænker børnevennen over alle børnevenner for, at hans mål lanceres som 'sagligt' motiveret for at få folk til atglemme, at der også er politiske motiver indblandet. Hvis de pædagogiske topfolk blot ville tilstå, alt imens de lader pædagogikken blomstre, at de slås for subjektive politiske interesser, så var det lettere at forholde sig til pædagogiske forskerresultater, og ophævelsen af mystifikationen ville få en anderledes debat i gang på pædagogikområdet.

Torben Thomsen

Aars