Det kræver en master at gennemskue prøvevejledninger

At forstå en prøvevejledning burde være en selvstændig uddannelse.

For første gang i mit lærerliv skal jeg inden længe føre min 9. klasse til afgangseksamen i mundtlig dansk, og også mundtlig samfundsfag.

Det ligger til min natur og min måde at arbejde på, at være i god tid, og jeg begyndte derfor allerede det indledende arbejde i efteråret. Hvilket skulle vise sig ikke at være nok, eller godt nok!

Jeg har i det sidste skoleår læst prøvevejledningen for danskfaget forfra, bagfra og forfra og bagfra igen - adskillige gange. Jeg har taget noter som skulle jeg selv til eksamen.

Den første hurdle at overkomme var tekstopgivelser, og det at dække alle områder som gerne skal dækkes fyldestgørende nok. Her henstiller vejledningen til, at man tager klassen med på råd og i fællesskab beslutter hvilke områder og tekster der skal opgives til eksamen. Hvad UVM og deres vejledning ikke tager højde for, er klasser hvor dette enten ikke kan nås fordi læringen af andet bare tager længere tid, eller fordi eleverne ikke er i stand til at træffe beslutninger om de her emneområder, som er meget svære at forstå. Derfor kan det være bedst at udarbejde tekstopgivelserne selv som lærer, uden at skulle forvirre eleverne yderligere, ved at skulle sætte dem ind i en kringlet prøvevejledning.

Da jeg havde udarbejdet tekstopgivelser viste der sig meget hurtigt mange snubletråde og regler, som faktisk ingen steder er nævnt. Jeg måtte fx ikke opgive blogs som selvstændigt emne, da det er internettekster. Hvor skal jeg som førstegangs eksaminerende dansklærer vide det fra, når det ikke er skrevet nogen steder?

Efter elevernes udtræk af fordybelsesområder og valg af prøvetekster, skulle der desuden også vise sig et væld af regler! Der viste sig dog også rigtig mange dele af prøvevejledningen i dansk, som kunne tolkes som man ville, og derfor blev opfattet forskelligt fra lærer til lærer. Dette gav anledning til meget forvirring - var det regler som skulle overholdes, anbefalinger eller valg man selv måtte træffe?

Igen og igen måtte jeg læse vejledningen og forsøge at tyde om der var tale om regler ift. bestemte områder, eller om noget var vejledende.

Jeg kan fx nævne at jeg aldrig opgiver kortfilm til eksamen igen. Hvis en elev trækker kortfilm, skal kortfilmen kun være mellem 2-10 minutter. Dette snævrer udvalgtet rigtig meget ind. Har eleven valgt kortfilm skal dennes oplæsningsstykke findes udenfor pensum. Dette betyder at eleven udover at kæmpe med at finde en ekstremt kort kortfilm også skal finde tre tekster! Samme regler gælder ved billeder som prøveoplæg, hvor billeder dog er noget nemmere at vælge!

Min pointe er, at visse regler er ufatteligt rigide og i høj grad smider en kæp i hjulet for elever som i forvejen synes danskeksamen er svær! Også for de elever som gerne vil fordybe sig i én eller max to tekster, kan det at skulle bruge tiden på alt dette udenomsarbejde og rigide regler, fjerne glæden ved arbejdet i dansk.

Min appel er at prøvevejledningen i højere grad enten skal være langt mere klar ift. hvad der er regler, og hvad der skal overholdes, eller også skal man som lærer kunne lave prøveform B som man vil. Mit indtryk er at mange lærere i år har været så forvirrede, at eksamensformerne alligevel ikke er ens fra skole til skole!