Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Det er pludselig blevet legitimt at pisse på en hel lærerprofession

Cecilie Guldbrandsen
Cecilie Guldbrandsen Læringskonsulent hos Center for Skolevægring, debattør og tidligere lærer
Rikke Johansen
Rikke Johansen Lærer på Blågård Skole
17 kommentarer
18. februar 2026, kl. 05:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
17 kommentarer

Enkelte lærere i folkeskolen bliver alt for ofte holdt ansvarlige for alt for meget.

Til et oplæg om ADHD for nylig slyngede en psykolog helt nonchalant en kommentar ud om, at børn med ADHD tit er blevet kaldt dumme, dvaske og dovne i skolen. Og vi oplevede en nikkende, anerkendende tone i lokalet.

Det gør os harme, at det er blevet sådan. At man uimodsagt, kan få lov at generalisere en hel lærerprofession. Vi anfægter ikke, at nogle børn har slået sig på skolen, men det er altså ikke majoriteten af danske folkeskolelærere, der står op hver dag og tænker "i dag kalder jeg Sebastian for dum".

Når man følger debatten om folkeskolen, kan det dog virke, som det er tilgangen til den danske lærerstand. At lærere fortæller børn, at de er dumme, og at lærere hiver og flår i børn. Seneste eksempel var den den kampagne, som Børnerådet lancerede sammen med tre andre organisationer. Her kom de med helt uimodsagte og grelle udtalelser om lærere, der slog børn i hovedet med bagsiden af økser og råbte, at de var aber, der skulle i bur. Det var så langt ude, at Børnerådet måtte trække det tilbage.

Negativ omtale skader hele skolen

Vi skal ikke stå her og forsvare, hvis der er episoder ude i folkeskolen, hvor elever er kommet i klemme og har haft dårlige erfaringer med lærere. Men det er et kæmpe problem, at det pludselig er blevet legitimt at bruge enkelttilfælde til at generalisere om alle lærere og undervisningen i folkeskolen.

Det er for at sige det på godt dansk at pisse på hele lærerprofessionen, og det gør hverken noget godt for moralen i folkeskolen eller lysten til at vælge uddannelsen som skolelærer.

Et job, vi synes, er verdens vigtigste. Et job, som man aktivt har valgt at uddanne sig til, med henblik på at drage omsorg for eleverne. At give dem muligheder i livet og åbne dem for verden omkring sig.

Det er ikke den enkelte lærer, som er skyld i, at samfundet har skabt en skole, der ikke er til at være i

Rikke Johansen og Cecilie Guldbrandsen Lærer og læringskonsulent

Hvis vi som samfund, tillader at lærerne omtales som værende roden til alt ondt i et børneliv, kommer vi aldrig videre med folkeskolen. Hjertet i folkeskolen er de lærere, der hver dag står i klasseværelserne. Dem er vi nødt til at vise tillid og anerkendelse.

Faktisk vil det være vores påstand, at man med den negative omtale af lærerne og skolen som samfundsinstitution, er med til at forstærke folkeskolens nedadgående spiral. Det er ikke den enkelte lærer, som er skyld i, at samfundet har skabt en skole, der ikke er til at være i. Den opgave har vi et fælles ansvar for at løse - at pege fingre ad lærerne løser ingenting.

17 kommentarer

Læs også

  • Portræt af Nikolaj Thomsen
    Debat

    Skræmme­kampagnen mod lærerne er så nedladende og latterlig, at vi næsten mangler ord

    Nikolaj Thomsen Lærer på Skåde Skole
  • Seneste nyt

    Børnerådet trækker kampagne om vold mod elever tilbage efter kritik

  • Seneste nyt

    Partier efter kritiseret kampagne: Svækker vores tillid til Børnerådet

3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det er pludselig blevet legitimt at pisse på en hel lærerprofession

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS