Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Det er nordisk. Det er vildt motiverende!

Tænk, at man på nettet kan finde et helt bibliotek, der i ord, billeder og lyd kan vække nordisk nysgerrighed.

Fra min skærm

Jens Raahauge
Start debatten
3. oktober 2023, kl. 11:27
Start debatten

Det seneste nummer af DANSK, medlemsblad for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, har nordisk børnelitteratur som tema. Dette #3 er i øvrigt som vanligt udgivet i samarbejde med Selskabet for Børnelitteratur IBBY Danmark, som har et godt nordisk netværk.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse.

I bladets leder anbefaler vi det netbaserede bibliotek, som hedder atlantbib.org. Faktisk havde jeg skrevet en lille introboks om denne nordiske guldgrube, men på grund af stofmængden måtte den udgår. Derfor får I den her:

"Atlantbib.org

er et bibliotek på nettet med flere end 400 små fagbøger.

Målgruppen er 1.-6. klasse, men også brugbar i begynderundervisning i tysk.

De godt 400 små fagbøger har elever været med til at researche, skrive, oversætte og indtale, så de kan bruges til frilæsning, faglig læsning, emnelæsning, nabosprogsundervisning, specialundervisning osv.

Der er søgemuligheder rettet imod sprog, emne, niveau og oversættelse. I alt 18 sprog indgår i projektet, og alle bøger er oversat til et eller flere andre sprog, så man kan læse og høre indholdet oversat – også til tegnsprog. De 18 sprog fordeler sig på finsk, svensk, dansk, grønlandsk, færøsk, islandsk, elvdalsk, estisk, lettisk, litauisk, ukrainsk, nordfrisisk, tysk, samt to norske og tre samiske sprog.

Målet er at åbne det nordiske/baltiske sprog- og kulturfællesskab for børn, samt at tilbyde et gratis læremiddel til alle skoler på forskellige niveauer.

Og det virker: at slippe eleverne fri i atlantbib.org er at fremme muligheden for, at mange bliver fascineret emnerne og grebet af muligheden for at sammenstille de forskellige sprog."

Hvis I ikke kan afse tid nok til at dyrke det nordiske sprog- og kulturfællesskab i dansk i den grad, det fortjener, så præsenter i det mindste eleverne for atlantbib.org. Mange vil så på egen hånd gå på opdagelse i både indhold og sprog – og få skabt sig lidt nordisk gejst. Eller se, om der ikke skulle være nogle af de små bøger, der matcher det, I arbejder med i forvejen, og giv danskundervisningen lidt nordisk krydderi.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det er nordisk. Det er vildt motiverende!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS