Derfor dannelse

Jeg fastholder, at begrebet dannelse altid har været, endnu er og fortsat vil være et afgørende begreb i dansk pædagogik. Uanset om selve ordet er brugt konkret i denne eller hin tekst, eller diverse modestrømninger prøver at indføre andre begreber i dets sted. Det afgørende er, at begrebet siden dets renæssance på Humboldt-universitetet og siden Grundtvigs optagethed af Herder, og højskolebevægelsen og folkeoplysningen, har været indlejret i tysk og nordisk kultur, i al fald skandinavisk kultur og dermed også dansk pædagogik.

For min skyld må angelsakserne hjertens gerne beholde begrebet kompetence, der er lige så befængt af negative bibetydninger som begrebet dannelse. Den pædagogiske anvendelse af kompetencebegrebet passer fortrinligt med analytisk (nytte)filosofi, som pædagogikken »over there« i mange henseender hviler på. Til syvende og sidst handler det om livs- og menneskesyn.

Blottet for historie og nuancer og formildende omstændigheder kan forskellen gøres således op:

»Vi er her for at være gode ved hinanden«, hævder Jan Lindhardt, mens Tor Nørretranders tolker (natur)videnskaben således: »Vi er her for at fise«. Kompetencen til at fise kan sikkert opnås uden begrebet dannelse, men …