Der spindes videre på elevplaner i det uendelige

Hvis man skulle få lyst til at muntre sig med lov 406 om Fælles Mål, elevplaner og kvalitetsrapporter, så opdager man, at den på spydig vis spinder klistrede tråde til lov 409. Vi vender tilbage til snedig spinding senere.

I lov 406 er det meget tydeligt, at reformens fokus på standardiseringer også præger disse områder. Fælles Mål skal både bruges til at opstille individuelle læringsmål for eleverne og skal indgå i elevplanerne. Elevernes resultater skal fremgå i skolens kvalitetsrapporter, der samles på nationalt niveau for at danne grundlag for sammenligning og opfølgning på resultatmålene. Spindelvævet med eleven i midten spinder sig større og større. Gæt hvem, der får travlt med at spinde den finmaskede tråd længere og bredere ud i alle retninger? Man kan nærmest se billedet for sig: En elevplan med eleven i midten og læreren, der har travlt med at spinde alle tråde sammen, for at nå ud til alle instanser, forældre, skoleleder, forvaltning, UU, Undervisningsministeriet, og videre til ungdomsuddannelserne. Og bare rolig, der er tænkt tanker om, hvorledes spindingen kan tænkes ind i daginstitutionsområdet. Spinding er et hit!

I husker vel nok reformens beskrivelser om regelforenklinger og voila: Her er det, der gør hverdagen lettere og mindre bureaukratisk. ”Èn samlet elevplan med fokus på læringsmål”. Det er ment som en regelforenkling i og med, at elevplan og uddannelsesplan er samlet under ét og hvilke fag, der skal indgå på hvilke klassetrin er nu klart defineret. Det bliver simpelthen nemmere til at være spinder! Så fra at en god gængs folkeskolespinder kan spinde op til 6 forskellige tråde af gangen, så kan vi fremover nøjes med at spinde langt mindre. Eller hvad?

Jamen, lad os se om det er sandt. Jævnfør folkeskolelovens § 13 skal der foregå regelmæssig underretning af elevens udbytte af undervisningen, og til brug for den løbende evaluering udarbejdes en elevplan. Den skal indeholde en statusdel og en opfølgningsdel. Eleven skal inddrages aktivt i opstillingen af læringsmål. Ifølge den nye trend inden for spinding skal lærere og pædagoger samarbejde om fastlæggelse af målene. Som sagt skal Fælles Mål danne grundlag for fastlæggelse af læringsmål for eleven, og dermed sikre sammenhæng mellem undervisningen og de konkrete mål for elevens læring. Spinderen skal sørge for, at elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Hele spindet skal understøttes digitalt ifølge den nye bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner. I denne bekendtgørelse står lige så, at Fælles Mål skal kopieres direkte til elevplanen. Hvilket it-spinderedskab, der skal bruges bestemmer den kommunale arbejdsgiver.

Der bliver næppe tale om at spinde langt mindre, men spindelvorten må trænes til at arbejde hurtigere. Løbende evaluering og dialog om læring må formodes at skulle ske fortløbende mellem elev og spinder, hvis der skal foregå en løbende opfølgning. Ingen steder er begrebet progression nævnt, men man må formode, at samtaler herom er vigtige. Det står der intet om, men hvordan får spinderen spindelvorten til at skyde den berigende og klæbende tråd ud til eleven, hvis spinder og elev ikke har tid og mulighed tid til at mødes? Der til kommer så den del, der omhandler den skriftlige udfyldelse af spindet i forhold til tests. Det er ikke resultaterne fra testene, der skal spindes skriftligt, men opfølgningen på testene. Og det tager jo ingen tid at formulere skriftligt ind i det digitale dokument!

Som spinder ved du let, om din tråd til eleven er bindingsparat og dette vil hjælpe dig med afgøre elevernes uddannelsesparathed i 8. og 9. klasse, samt hvad der skal til af indsats, hvis de ikke er. Det er her du kan spinde en sikkerhedsline til en spinderven fra UU.

Ind til nu har vi været omkring minimumsbestemmelserne. Kommunalbestyrelse, skoleleder eller lærere kan bestemme, at andre aspekter inddrages i spindet fx helhedsvurdering – herunder alsidig, personlig eller social udvikling. Det får vi nemt afklaret i disse tider, hvor kun det, der kan standardiseres tæller og da dannelse netop ikke lader sig standardisere, hvorfor så beskæftige sig med den del af eleven? Så her kan vi spare den tid, som vi ikke har, i forhold til at vurdere om eleven vil have bedst af et baldakinspind, hjulspind, tællespind eller faldlem. Det er her, at spydighed og snedig spinding kommer ind og trækker tråde til lov 409: Endnu en gang flere opgaver til mindre tid.

Kære spinder. Trods edderkoppespind kan variere kolossalt i størrelse, og opgaven kan føles uoverskuelig, så tab ikke modet. Undervisningsministeriet vil gennemføre en informationsindsats rettet mod spinderne. Desværre fremgår det ikke klart og tydeligt hvornår.

Dette er skrevet som en allegori, hvor ironi kan forekomme og naturfaglig viden kan være en forudsætning. Det er muligvis fuldstændig upassende sagens alvor taget i betragtning, men ikke desto mindre er det udtryk for de billeder, der opstår, når jeg læser lov 406 og lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 om elevplaner (som også går under bekendtgørelse nr. 705).