Der er som bekendt vedtaget en lov

Der er som bekendt vedtaget en lov, som definerer arbejdstiden for lærerne. Forløbet, der endte op med lovvedtagelsen, kender vel næsten alle. Start august 2014. Alligevel kæmpes der p.t. i forskellige fora for at fastholde en ganske lille del af forberedelsesmuligheden, så den kan foregå fra hjemmekontoret. Forståeligt måske, set i lyset af lærernes historiske selvopfattelse som den kreative underviser med brug af ro til fordybelse. Uforståeligt, når man genkalder sig fordommene og det endelige overgreb på lærerstanden. Hvorfor arbejde på at få den mulighed, så man nok engang kan gøre sig til genstand for de samme fordomme om at "ligge hjemme på sofaen"(for det tror folk i almindelighed inklusive KL), medens de politiske kandidater inde i sig selv kan juble over, at de derved kan fortsætte med at lade lærerne opretholde et fuldt udstyret it-hjemmekontor, tilmed forberede sig uden grænser ("de kan jo ikke lade være") selvom de nu efter loven er normaliserede. Offerrollen er tilbage. For et flertals vedkommende ønsker politikerne nu fremover øget lærerindflydelse og ikke absolut fuld tilstedeværelse. En kovending? Og hvem ender med at få bommen i hovedet! Lærerstemmerne vil de nemlig godt have. Burde lærerne ikke for deres egen skyld bide i det meget sure æble og vende det til deres egen fordel? Som lærer kan man vel lære det, i fællesskab måske endnu bedre. Fast arbejdstid, fast møde- og gåhjemtid, fast fritid, ingen flydende grænser, alt sammen nyt, men det er jo også et ganske nyt job, der toner frem i den nære horisont. Men der er flere lyspunkter, f.eks. skal lederne nu påtage sig opgaven som faglige fyrtårne, som lærerne kan læne sig op ad og få råd og dåd hos. Som ledelsen på andre normale arbejdspladser også forventes at give medarbejderne. Ny lov, ny reform, nyt arbejde, ikke privatpraktiserende længere, er det svært at lære? Det ved jeg, lærerne kan, hvis de vil. De vil altid gøre deres bedste i de afstukne rammer, men rammerne er nu ikke deres ansvar, det er politikernes, de, der har lavet reformen og loven.