Kors i skuret, hvor er jeg træt – men på den gode måde.Mine forventninger til i dag var, at halvdelen af 5.b – i alt 13- fik snore på deres dukker, så de var helt færdige med dukkerne.Kirsten, klasselærer i 5.b, og jeg havde aftalt, at halvdelen af klassen kom over på mit kontor for at vi sammen kunne snore op.Først skulle der bores for, så de kunne montere vinkelkrogen i styretøjet, som skulle gøre at dukken kunne hænges op og at snorene ikke filtrede ind i hinanden.Eleverne monterede de manglende øskener og knoklede på med krogene. I mens talte vi om hvorfor vi brugte den voksede tråd. Knuderne holder bedre og trådene vikler ikke så let ind i hinanden som ved alm. Snøre. Jeg havde bestilt snøre fra flere steder, men synes, at den fra Læderiet er den der er bedst.Jeg viste hvordan snorene skal sidde, forklarede, at det er vigtigt at snorene endnu kan justeres osv. I tankerne havde jeg nok forestillet mig, at de efter gennemgangen i mindre grupper kunne hjælpe hinanden med at måle, binde, holde osv. Det var eleverne såmænd også indstillede på. Der var en meget glad og forventningsfuld stemning. De glædede sig tydeligt til at dukkerne var færdige og fik liv. Snakkede løst og fast om forløbet og oplevelserne. Syntes at de var heldige fordi de havde haft muligheden for at arbejde sådan – både med proces og produkt.Selvfølgelig var det også frustrerende, da klokken ringede til spisning og ingen dukke var helt klar. Derfor lod jeg dem der havde lyst komme i frikvarteret og i 5. lektion gik jeg dukkerne igennem og hjalp med det sidste på de dukker de havde arbejdet på i pausen. FEM dukker er nu helt færdige. Eleverne ville som forventet gerne vise dukkerne og skal jo også have justeret snore. Derfor får de i morgen, efter at have hjulpet resten af gruppen lov til at gå en lille tur rundt på skolens overdækkede stier langs kanalen.Dukkerne skal efter påske have liv hos Kirsten i dansktimerne. De skal også udstilles. De vil, som en del af det store landsprojekt ”Knuder og knaster” (arrangeret af Danmarks håndarbejdslærerforening, Danmarks sløjdlærerforening og Materiel Design i Læreruddannelsen) blive udstillet på Frederiksberg Hovedbibliotek, Falkoner Alle 3, 2000 Frederiksberg i perioden 6.-22. juni 2011. Måske har du lyst til at se forbi?
Blog
“Der er ingen bånd, der binder mig…”

“Der er ingen bånd, der binder mig…”
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.