Den sociale arvelov

Forskningschef Nils Groes (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) diskuterer behovet for seriøse og lødige evalueringsmetoder i forhold til folkeskolens fag (Folkeskolen nummer 6, 1998). Folkeskolen er et let offer for fjendtlig mytedannelse, netop fordi store dele af folkeskolens virksomhed i den brede offentlighed fremtræder som hvide pletter på landkortet.

De sparsomme informationer om uddannelsessystemet tillader en begyndende historieskrivning over perioden siden 1970. De faktuelle oplysninger viser, at folkeskolerne på Bornholm både i 1970'erne og i 1980'erne har leveret danskundervisning, der har resulteret i et særdeles højt niveau blandt samtlige elevsegmenter. Da det bornholmske samfund i midten af 1980'erne kom i erhvervskrise på grund af de svigtende fiskerimuligheder i Østersøen, opstod to samtidige fænomener: Fiskerflåden blev reduceret med statsstøtte, og gymnasiefrekvensen steg eksplosivt. Det første fænomen var styret, mens det andet fænomen blot opstod.

Årsagen til, at et lokalsamfund i krise er i stand til at give de unge en solid ungdomsuddannelse, må ligge i det banale faktum, at folkeskolerne på Bornholm i årevis har leveret en ydelse af særdeles høj kvalitet, men at uddannelsesmønsteret først skifter, da de ydre omstændigheder tvinger de unge til at tænke nyt.

Den sociale 'arvelov' negligerer folkeskolens muligheder over for samtlige elever. Den sociale 'arvelov' er netop ikke en videnskabeligt underbygget lovmæssighed, men en uetisk metode til opretholdelse af brune fordomme om forskellige befolkningsgrupper. Der er i allerhøjeste grad brug for videnskabelig forskning, der kan bringe lys over land og få afdækket de store muligheder, der er i unge, der har fået en ordentlig ballast i folkeskolen.

I årevis har kontrolmetoderne i skolefaget dansk (undtagen ved Folkeskolens Afgangsprøve og Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve) været lagt i hænderne på selvbestaltede, kommercielle, pensionerede psykologer og forhenværende konsulenter for retarderede børn. Kontrolmetoden giver ingen faglig kontrol med metoden – men leverer med jævne mellemrum nogle fede overskrifter i aviserne.

Et nationalt evalueringscenter, der kan udvikle seriøse og lødige målemetoder til danskundervisningen på relevante klassetrin, vil være en anerkendelse af danskundervisningens nøglefunktion og en anerkendelse af, at det danske samfund har brug for en folkeskole, der ikke opfatter børn som retarderede, men netop mennesker med store udviklingspotentialer.

Der er brug for videnskabelig historieskrivning over folkeskoleforhold, og der er brug for videnskabelig teoridannelse omkring folkeskolens strategiske situation. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har leveret en række seriøse og lødige rapporter – men én svale gør ingen sommer, når luften ellers er tyk af brune tågebanker.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte