Den forberedelse ingen ser.

I mange fag og til mange timer kan man sidde enten ved sin forberedelsesplads på skolen, eller som vi må lige nu, hjemme ved sit spisebord eller i sofaen. Når vi sidder på skolen, kan vores kollegaer se, vi er i gang. Hvis vi forlader skolen klokken 16, kan andre se, at nu går lærerne hjem.

Men der er meget usynligt forberedelse til mange andre fag. Der skal ofte samles mange ting sammen for at løfte undervisningen op på det niveau, de fleste af os ønsker.

Jeg har de sidste dage siddet ved min symaskine hjemme hos mig selv. Jeg klipper, zik-zakker og sømmer Aida-stof til ophæng, som eleverne i 3. klasse skal brodere korstingsnisser på. En dag efter skoletid var jeg først i byen for at bestille stoffet, en uge senere nede for at hente stoffet. Jeg tæller ikke timer, men det tager virkelig lang tid. I år er der heldigvis kun 37 elevere, der skal have hvert sit ophæng.

Indkøb til madkundskab

Den ”usynlige” forberedelse foregår også i madkundskab. I år er der 6 lærere og 10 hold hos os, der har madkundskab. Vi prøver at samle indkøbssedler ind. Min kollega laver et kæmpe arbejde med at skrive det sammen. Derefter bestiller skolens sekretær på vores indkøbsaftale. Derefter går det helt galt. Vi får kun varer hjem én gang om ugen. Mandag morgen, når vi skal i gang med undervisningen er varerne enten ikke kommet eller der mangler noget. Det vil sige, at hvis det hele ikke skal gå op i limningen, er det nødvendigt at købe ind selv.

Kødet kan ikke holde sig, det skal vi alligevel købe ind selv, så nu udveksler vi debitorkort flere gange om ugen og handler ind.