Den fleksible skole duer

Hvis den ærede skribent Steen Hessner (Folkeskolen nummer 12) ellers havde fulgt med i Informations grundige behandling af Håbo-evalueringen, ville han kunne have set, at jeg faktisk har kommenteret sagen. Håbo-evalueringen er interessant, idet den også peger på, hvad der er gået galt. Det er nemlig sådan, at der er meget store forskelle fra lærerteam til lærerteam og fra skole til skole. Denne forskel hænger sammen med, at det ikke er alle team, der har formået at styre decentraliseringen af timeresursen, hvorfor en del svage elever er blevet tabt, ligesom der ikke er givet det timetal til de faglige aktiviteter, som ifølge årsnormen er tilskrevet. Ansvaret for dette ligger naturligvis hos skolernes ledere, der ikke i tilstrækkelig grad har haft styr på sagerne. Det drejer sig derfor om manglende ledelse og almindelig slendrian i nogle lærerteam. Der er altså ikke grund til at forkaste modellen, men nok til at stramme op. Og at modellen virker, ses tydeligt på de resultater, Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune har opnået over tre år offentliggjort den 10. marts blandt andet i Berlingske Tidende. At Niels Christian Sauer og andre gammeltænkere ikke tror på dem, må man tage helt afslappet.